1 års Fødsels(dags)bobbel

Nova blev 1 år igår.

Det er virkelig en stor dag!

Ikke så meget fordi den lille pige runder en milepæl, for det vil jeg mene, hun har gjort nærmest hver måned det sidste år, men det er en stor mor-dag, fordi det er 1 år siden, hun kom til verden, sådan helt fysisk kom til verdenen.

..men det er ikke lidt, hun har nået på det år..

Det er store Nova dage, hver gang hun gør noget nyt eller noget gammelt for den sags skyld.. gentagelsen af ordet far (BAR) bliver man jo aldrig træt af. Eller når hun gang på gang siddende på ens arm, læner sig frem og ind foran en, for at opnå en bydende øjenkontakt og siger Heeeeeej..

Det er stort!

Det var stort, da hun vendte sig første gang, kravlede og gik sine første skridt. Når hun leger med sin nye baby, krammer den og danser med den.. eller med alle os andre. Det er stort når hun synger, snakker, skælder ud, fokuserer dybt på en lille nullermand, får fingrene i den samler den op og stolt viser den frem. Det er stort, (selv) når hun med store 11 taller kommer og tilbyder sig til det ene store (våde) kys efter det andet. Når hun lytter, når man siger giv lige tandbørsten til far og hun så skubber sig ned af ens skød og trisser over og rent faktisk giver den til ham..

Det er stort, når hun vinker, griner, gaber, prutter og klapper af sig selv.. (måske ikke lige i nævnte rækkefølge).. Det er stort, når hun artigt lægger sig til at sove og (næsten) lige så stort, når hun viser sit hyperernergiske engagement og gåpåmod og nægter at sove.. (ej okay det er faktisk mest irriterende) men det er stort, når hun knækker koden og får formene til at passe i puttekassen eller når hun ihærdigt tømmer den samme kommodes 10 skuffer for 100ende gang med entusiasmen fra første gang.. stort når hun går forlæns ned af trapper, stort når hun tager ens hånd og vil have en med over og kigge på fisk, når hun indtrængende siger miiiiiaaav til den levende frø, som hun bare så gerne vil røre, men alligevel ikke tør, så hun må gå rundt om sig selv af bar iver. Og det er næsten alt for stort, når hun i dag pludselig sætter sig op på sin motorcykel og begynder at sige vrummmm-lyde foran alle sine fødselsdagsgæster.

Det er stort at være i Novas liv, stort at følge med, deltage og se på, imens den lille pige stormer derudaf, så stormen Gorm blegner (hvilket han vist gjorde alligevel). Og det er super stort, at se Novas gensidige kærlighed til sine søskende, følge med når de leger, mosler, slås og nusser.

Stort, når hun vågner med smil til dagen og stort når det lyser ud af hende, at Nova godt vil livet og tror på, at livet vil hende det godt.

Men dagen igår var også stor for mere end Novas år og udvikling..

-den var stor, fordi det var præcist 1 helt rundt år siden, hun kom til verden. Dagene op til fødslen, selve dagen og dagene efter kan genfremkaldes i lysende minder i genkendelsens glæde ved hvert tidspunkt og hver dag, der er præcist et år siden..

Det var en fantastisk rejse at føde Nova, fra terminsdagen d. 26. og de fire dage vi gik over tid til selve fødslen og dagene efter, hvor hun for alvor landede i vores familie.

Jeg har gået rundt i min egen lille fødselsbobbel og tænkt tilbage til den 1. Søndag i advent kl 8.15, hvor Nova kom og vi fejrede hendes første fødselsdag.

Jeg har svælget mig i minderne i disse dage. Hver gang, det har været muligt, har jeg ladet mine tanker vende tilbage til lige præcis, hvad vi lavede på dette tidspunkt for 1 år siden. Jeg har nærmest kunne mærke følelsen af hendes spark under min spændte hud, hvordan samarbejdet med veerne og Nova gik op i en højere treenighed ved den hurtige fødsel og den altoverskyggende kærlighedsfølelse, der brusede hen over mig i det øjeblik, Peter lagde hende i mine arme.

Jeg har genkaldt mine forberedelser og tanker, min ærefrygt og mit gåpåmod, vekslen mellem selvtillid og mindre stærke tidspunkter, hvor det hele blev lidt for stort og jeg bare ikke rigtig gad at lægge krop til udfordringens størrelse. Jeg har grinet over mig selv og timingen, at jeg var sikker på, at jeg ville føde den søndag, at jeg havde behov for både en tur i vand og skov, før jeg mente min fødekrop var klar. Tænkt tilbage på de helt unikke timer jeg trak rundt med mine børn i Dyrehaven, dagen før fødslen, i jagten efter råvildt og min fødsels startskud. Den varme kakao i Lieps hus, hvor det begyndte at trække op til veer. Mig og mine børn og starten på noget nyt..

Sætningen: “Og det er en pige” der fik os alle til at bryde ud i den glædeligste latter jeg til dato vil opleve. Bekræftelsen af, at vi rent faktisk fik den pige, vi var mange, der havde gættet, lå i maven.

Tiden efter, hvor hun var så ny og fin og bare lå og var perfekt, den absolutte lykkerus vi alle oplevede sammen, der om karret i vores stue.. baby, mor og far, de store søskende, gudmor og min jordemoderveninde Camilla. Moderkagen der meldte sin ankomst problemfrit. Hyggen i stuen, de nybagte boller, morgenbordet som Camilla lavede til os, efter jeg var kommet op af karret og blevet syet en smule. Børneundersøgelsen da min mor var kommet. Min søsters tårer, da hun holdte sin lille niece for første gang. Den mindste storebrors stolthed, da han kom med sin mor og gav sin søster en fin gave. Farmors ord om, at den lille ny lignede sin far.

Roen da gæsterne havde forladt hjemmet og den ubeskrivelige ømhed, da Storesøster bød sin lillesøster velkommen hjem og viste hende hele hjemmet, imens Camilla handlede ind til at forkæle mig med styrkende kinesisk suppe og mørbrad med rodfrugter.

Vel nok det bedste måltid jeg nogensinde har indtaget.

Hvert et minde, fra hele oplevelsen, har jeg taget op af gemmerne, som var de fine glas-snekugler. Jeg har støvet dem af, rystet dem, set mindet til ende, genkaldt detaljerne og nydt dem blive opfrisket i min erindring.

For igår blev Nova 1 år..

Og det var en stor mor-dag..!

Barnets første fødselsdag er vel nok mors største fødselsdag.

Novas Hjemmefødsel..

..en dag jeg kan nyde igen og igen..

..ord kan ikke beskrive dette øjeblik