Dine veer før akut kejsersnit er ikke spildt arbejde..

Hud mod hud som akut førstehjælp til baby efter kejsersnit.

 

Skærmbillede 2015-09-07 kl. 11.08.26 PM

Jeg har en oplevelse fra min praktiktid som jordemoder, som jeg fik lyst til at dele med jer efter mit sidste indlæg om de gavnlige effekter af veer på mindskning af risici ved akut kejsersnit.

Det var i min 2. praktik periode og jeg var på et 6 ugers forløb på en meget travl barselsgang her i København. Faktisk var det vores årgangs første møde med barselsgangen og de forskellige problemstillinger, som sådan et sengeafsnit kan byde på. Jeg havde en del erfaring med mig fra min tid på en privat jordemoderklinik i Hong Kong, så jeg var hurtigt en del af teamet og løb meget hurtigt for at forsøge at imødekomme de mange behov, der var bag de forskellige døre.

Det var et urimeligt kapløb. Der var allerede den gang aldrig hænder nok til at give de nybagte forældre den omsorg, støtte og rådgivning, der brændte i mig som ivrig jordemoderstuderende. Jeg husker de 6 uger på barselsgangen, som en tid hvor min samvittighed til kvinderne på gangen oversteg min samvittighed for mine børns lange institutionsdage. Jeg kunne simpelthen ikke gå hjem til tiden og måtte stå op i sadlen på vej hjem for at nå at hente børn. Læs meget gerne i den forbindelse mit indlæg om fokus på jordemødres travlhed.

Der var mange travle dage, men en dag står mig meget tydeligt, da det pludselig blev meget akut og livstruende for en nyfødt pige i mine hænder.

Pigen var kort forinden blevet født ved planlagt kejsersnit og hun var nu med sin mor og far på barselsgangen. Umiddelbart var alt forløbet ukompliceret og den lille pige lå trygt og godt hos sin mor og ammede. Jeg var blevet bedt om at lave en børneundersøgelse og veje pigen og da det foregik i et fællesrum, fik jeg faren til at gå med og sagde pænt på gensyn til mor.

Få minutter efter fik pigen tiltagende vejrtrækningsbesvær.

Hun var som så mange andre babyer blevet vred over at være taget fra mors varme trygge favn og lagt på et puslebord og på en kold vægt. Gråden irriterede hendes svælg som hævede op og hendes vejrtrækning blev kort og hvæsende inden hun kort efter blev blå og slap.

Jeg følte mig pludselig meget alene og løb mod personalestuen med barnet, imens jeg bad til, at der måtte være en erfaren sygeplejerske i rummet. Det var der og sammen overvejede vi vores muligheder, imens vi så pigen an. Vi lavede akutkald til børnelægen og holdt pigen frem, så vi kunne vurdere hendes tilstand, indtil hun begyndte at få farve i kinderne igen og trak vejret bedre. Men da pigen fik blodomløbet op blev hun ophidset igen og der kom igen mere modstand på vejrtrækningen, så jeg foreslog, at baby skulle vente på børnelægen i mors favn. Det er alment kendt blandt sundhedspersonalet på barselsafdelingen, at hud mod hud stabiliserer kredsløb, blodsukker og vejrtrækning og hvem har ikke hørt historien om den døde baby vækket til live på mors bryst. I hvert fald var sygeplejersken enig i at det var en god ide.

Moderen som var lykkeligt uvidende (endnu) om de sidste minutters krise fik sit barn i armene og pigen blev med det samme beroliget. Hendes vejrtrækning lød stadig besværet men mors varme krop og duft havde synligt en gavnlig indvirkning på pigens tilstand. Kort efter begyndte pigen at amme hvilket forbedrede hendes tilstand så da børnelægen (noooooget efter) sprang ind af døren var det til et fredfyldt billede af mor og barn -og en lettere chokkeret far.

Jeg var taknemmelig, imponeret og lettet over, at mors hud og varme tilstedeværelse havde så gavnlig en effekt på barnets tilstand og oplevelsen står stadig meget klart for mig.

 

 

På jordemoderuddannelsen skal studerende i praktikforløb reflektere over egen læring i Refleksionsopgaver. Jeg brugte denne case til nedenstående opgave.

I er velkomne til at læse med hvis I er nysgerrige hvordan sådan en kan se ud.

 

Refleksionsopgave

 

1 Beskrivelse af situationen

 

I en vagt på barselsafdelingen skal jeg modtage en familie, der kommer til afsnittet fra planlagt sectio. Sectioet har ifølge meldingen forløbet uden problemer. Sygeplejersken beder mig modtage parret med de vanlige informationer, samt at tage en ny nøgenvægt af barnet da jordemoderen mente, den var fejlvejet fra deres side. Samtidig skal jeg så også lave en børneundersøgelse af den lille.

Efter en kortere introduktion på stuen bemærker jeg, at barnets vejrtrækning lyder lidt tæt og bliver så fortalt at den blev suget efter sectioet. Barnet ligger hud mod hud hos mor og sutter aktivt, men kommer over til far, så jeg kan tjekke moderens uterus og blødning. Derefter går far og barnet med til et andet lokale hvor vejningen skal foregå.

Efter at have fundet den korrekte vægt på barnet, håndterer jeg barnet som ved en børneundersøgelse på fødegangen. Da jeg ligger barnet på maven bliver hun irriteret og græder. Det lyder meget besværet og jeg vender hende om for at se hende an. Her bliver vejrtrækningen så endnu dårligere. Det lyder ikke somom, der kommer meget luft igennem, og hun har sværre indtrækninger under brystkassen. Jeg får far med og skynder mig med barnet hen til personale kontoret for at få hjælp fra en sygeplejerske. Sygeplejersken løfter hende op og ser hende an. Vejrtrækningen forværres kortvarigt, hvor barnet begynder at blive lettere blegblå, men bliver så slap og mere rolig. Hurtigt efter bliver hendes vejrtrækning bedre og hun skifter farve til højrød.

Sygeplejerskerne bliver enige om, at hun er ved at rette sig, men at vi alligevel må have en pædiater til at se hende. På min foranledning bliver vi enige om, at jeg kan tage barnet tilbage på stuen, hvor det kan ligge hud mod hud hos sin mor indtil pædiateren kommer. Hos mor stabiliseres barnets vejrtrækning helt og kort efter vil det gerne sutte. Senere forklarer pædiateren, at barnet har haft et anfald af stridor som følge af sugningen efter sectioet samt ophidselsen ved håndteringen ved undersøgelsen, som jeg foretog. Hun forklarer, at det blusser op når de græder, og at det er bedst at holde hende glad og tryg og evt give hende lidt saltvand i næsen ved et eventuelt nyt anfald.

 

2 Problemstilling

Kan det tænkes at hospitalsrutiner har en forstyrrende indvirkning på det tidlige mor-barn samspil samt den nyfødtes helbred og skal hud mod hud kontakt og ro til den nyfødte I så fald prioriteres over hospitalsrutiner?

 

3 Begrundelse af valg af teori og empiri

Til baggrund for reflektion over opgavens problemstilling benyttes Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorg samt Håndbog i Vellykket Amning og uddelingsbogen Barn I Vente. Dette materiale bruges for, at belyse hvilke retningslinjer sundhedsvæsenet bygger sine plejeplaner og vejledninger på. Hertil vedlægges materiale fra Barselsafdelingens egne instrukser og vejledninger om barselspleje relevant for den konkrete problemstilling. Derudover inkluderes en videnskabelig undersøgelse, som belyser effekter af hud mod hud kontakt mellem mor og spædbarn som baggrund for diskussion af håndteringen af den tidlige spædbarnsperiode.

 

4 Redegørelse for den teoretiske/empiriske viden

Af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen 2009, (s 160) fremgår det, at det anbefales, at barnet hurtigt efter fødslen lægges hud mod hud med moderen, som lægger barnet til brystet, når det er parat, idet der er evidens for positiv effekt på barnets parathed til at tage brystet, sutteteknikken og ammevarigheden når der er hud mod hud-kontakt mellem mor og barn lige efter fødslen. Derudover pointeres, at hud mod hud også har en stabiliserende indvirkning på barnets fysiologiske funktioner og at der ses en effekt på moderens tilknytning til barnet.

I Sundhedsstyrelsens Håndbog i vellykket Amning 2006, (s 41) beskrives vigtigheden af at personalet på fødegangen lader mor og barn ligge uforstyrret, hud mod hud, efter fødslen, indtil barnet har suttet godt i forbindelse med etablering af en god ammestart. Det anvises, at procedurer såsom vejning og måling af barnet i langt de leste tilfælde kan vente til senere.

I Sundhedsstyrelsens udgivelse til gravide,“Barn I vente”, (s 90) fremgår det igen, at forældre og barn har brug for fred og ro umidelbart efter fødslen, og at det derfor er bedst, at personalet venter nogle timer med at undersøge barnet.

I artiklen, “Early skin-to-skin contact for mothers and their healthy newborn infants” findes der evidens for de førnævnte positive effekter af tidlig Hud mod hud-kontakt mellem mor og barn I et review af 30 studier med1925 deltagere.

 

 

Reflektion over egen handling

Jeg finder netop ovennævnte situation interessant for reflektion pga de mange aspekter, der spiller ind på udfaldet af situationen. Der er flere faktorer, der er afgørende for, hvorfor tingene udvikler sig som de gør og jeg finder det interessant at overveje de forskellige scenarier og udfordre mine valg af handlinger samt regimerne på afdelingen.

I forbindelse med min egen håndtering af situationen både før, under og efter at den tilspidses og bliver af mere akut karakter, har jeg overvejet flere sider af sagen. Min position som studerende, mit ansvar for egen kompetenceforståelse og min udvikling gennem læring.

Allerede inden jeg går ind på stuen for at modtage familien, har jeg overvejet mit kompetence niveau og benyttet mig af min position som studerende ved at sparre med en sygeplejerske om procedurer og forventninger til, hvordan jeg skal modtage familien. Det er her, at jeg blandt andet bliver bedt om at lave en undersøgelse af barnet I forbindelse med modtagelsen. Da jeg spørger til hvad sygeplejersken mener med, “at jeg skal have barnet I hænderne for at mærke det” svarer hun, at jeg skal lave en undersøgelse for at vurdere dets almen tilstand som ved en børneundersøgelse. Derfra går jeg så ud fra, at det forventes, at man laver samme undersøgelse af barnet på barselsafdelingen, som man gør efter fødslen på fødegangen. Denne undersøgelse inkluderer, at man lægger barnet på maven, hvilket her var med til at fremprovokere anfaldet af stridor som besværliggjorde barnets vejrtrækning. Det kan tænkes, at det at jeg fjerner barnet fra moderen og fra den første hud mod hud-kontakt er afgørende for, at barnet forstyrres og at dets ressourcer indskrænkes. Barnet har allerede været udsat for een forebyggende “hospitalsrutine” i kraft af, at det blev suget efter sectioet. Det har været håndteret I forbindelse med operationen og var ved ankomsten på barselsafdelingen faldet til ro ved brystet og måske igang med at sunde sig ovenpå forløbet. Herpå kommer så endnu en “hospitalsrutine” som i sig selv er med til at indsnævre risikoen for, at man overser patologiske symptomer, men som alt i alt summer op og i den sidste ende belaster barnets ressourcer.

Omvendt kan det også tænkes, at barnet efter at være blevet suget under alle omstændigheder var i højrisiko for at få et anfald af stridor, og at det i sådan et tilfælde så var godt, at familien ikke stod alene med det. Man kan mene, at jeg godt kunne have fået et indtryk af barnets trivsel uden at mengelere så meget rundt med barnet, måske havde det beskyttet barnet mod anfaldet af stridor at ligge hud mod hud ved mor, men samtidig kunne andre vigtige screenings tegn være gået tabt i forsøget på at skåne barnet mest muligt. Samtidig kan man jo diskutere, om et barn der ikke kan tåle at blive håndteret måske ville være bedre stillet ved netop at være opdaget i tide, så man man er i beredsskab hvis tilstanden forværres.

Et helt andet perspektiv er mit ansvar for egen læring. Hvis jeg, som studerende, får berøringsangst i et misforstået forsøg på ikke at forstyrre unødvendigt, vil det ikke give mig rutine og erfaring, så jeg er parat til at varetage en selvstændig stilling efter færdig udannelse.

I forbindelse med den beskrevne teori og empiri er det værd at have med sig, at hud mod hud kan prioriteres før børneundersøgelsen på fødegangen, hvis alting ellers er ukompliceret. Derfor giver det også god mening at få barnet hurtigst muligt tilbage til denne oprindelige position hos moderen. Barnets vejrtrækning er forholdsvis stabil og ikke behandlingskrævende og man afventer pædiaterens ankomst, så det gælder om at give barnet bedst mulige betingelser i ventetiden. Det er alment kendt blandt sundhedspersonalet på barselsafdelingen at hud mod hud stabiliserer kredsløb, blodsukker og vejrtrækning samt fordrer ammebetingelser, som artiklen også belyser. Derfor var der også opbakning til at give det et forsøg, og det var interessant at se naturens egen behandling af komplikationen. Da barnet atter var forenet med mor og bryst gik der ikke længe før end, at det nærmest føltes uvirkeligt at barnet kort forinden havde været i en kritisk tilstand. Dog var der senere i vagten flere omgange af stridor og det endte med at barnet blev indlagt på Neonatal afdeling til observation.

Man kan ikke generalisere ud fra et tilfælde af tvivl om det ene ville have været at foretrække frem for noget andet, men denne oplevelse har givet mig meget at reflektere over. Jeg tænker at det er vigtigt at have retningslinier generelt i sundhedsvæsenet for at sprede nettet godt ud over den brede befolkning og undgå livstruende fejl. Det er vigtigt at screene for flere slags sygdomme og tilstande og derfor er det også vigtigt at behandle mængden ud fra retningsliner som er bredt gældende. Men samtidig tænker jeg også at det er vigtigt at man som faglig person har en god intuition for individuel behandling hvor man ser den enkelte situation for det den er. At det så kan være svært i den tid vi lever i, med nedskæringer og omstruktureringer inden for sundhedsvæsenet, er jo en helt anden snak.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Litteratur liste

 

  • Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for svangreomsorgen, 2009
  • Sundhedsstyrelsen, Håndbog i vellykket amning, 2006
  • Sundhedsstyrelsen, Barn i vente. Graviditet, fødsel, barselstid –vejledning til gravide.
  • Intervention Review. Early skin to skin contact for mothers and their healthy newborn infants, Elizabeth R Moore, Gene C Anderson, Nils Bergman

 

  • B’rneunders’gelse, vejledninger og afdelingens instrukser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag

Empiri

Cochrane s’ge-database,

S’ge-ord Skin to skin contact plus newborn.

 

[Intervention Review]

Early skin-to-skin contact for mothers and their healthy newborn infants

 

Elizabeth R Moore1, Gene C Anderson2, Nils Bergman3

 

1School of Nursing, Vanderbilt University, Nashville, Tennessee, USA. 2Case Western Reserve University, Professor Emerita, University of Florida, Gainesville, FL, USA. 3Medical Research Council of South Africa (affiliate), Pinelands, South Africa

 

Contact address: Elizabeth R Moore, School of Nursing, Vanderbilt University, 525 Godchaux Hall, 21st Avenue South, Nashville, Tennessee, 37240-0008, USA. elizabeth.moore@vanderbilt.edu .

 

Editorial group: Cochrane Pregnancy and Childbirth Group.

Publication status and date: Edited (no change to conclusions), published in Issue 1, 2009.

Review content assessed as up-to-date: 2 April 2007.

 

Citation: Moore ER, Anderson GC, Bergman N. Early skin-to-skin contact for mothers and their healthy newborn infants. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 3. Art. No.: CD003519. DOI: 10.1002/14651858.CD003519.pub2.

 

Copyright © 2009 The Cochrane Collaboration. Published by John Wiley & Sons, Ltd.

 

 

Abstract

 

Background

Mother-infant separation postbirth is common in Western culture. Early skin-to-skin contact (SSC) begins ideally at birth and involves placing the naked baby, covered across the back with a warm blanket, prone on the mother’s bare chest. According to mammalian neuroscience, the intimate contact inherent in this place (habitat) evokes neurobehaviors ensuring fulfillment of basic biological needs. This time may represent a psychophysiologically ’sensitive period’ for programming future behavior.

 

Objectives

To assess the effects of early SSC on breastfeeding, behavior, and physiological adaptation in healthy mother-newborn dyads.

 

Search strategy

Cochrane Pregnancy and Childbirth Group’s and Neonatal Group’s Trials Registers (August 2006), Cochrane Central Register of Controlled Trials (The Cochrane Library 2006, Issue 2), MEDLINE (1976 to 2006).

 

Selection criteria

Randomized and quasi-randomized clinical trials comparing early SSC with usual hospital care.

 

Data collection and analysis

We independently assessed trial quality and extracted data. Study authors were contacted for additional information.

 

Main results

Thirty studies involving 1925 participants (mother-infant dyads), were included. Data from more than two trials were available for only 8-of-64 outcome measures. We found statistically significant and positive effects of early SSC on breastfeeding at one to four months postbirth (10 trials; 552 participants) (odds ratio (OR) 1.82, 95% confidence interval (CI) 1.08 to 3.07), and breastfeeding duration (seven trials; 324 participants) (weighted mean difference (WMD) 42.55, 95% CI -1.69 to 86.79). Trends were found for improved summary scores for maternal affectionate love/touch during observed breastfeeding (four trials; 314 participants) (standardized mean difference (SMD) 0.52, 95% CI 0.07 to 0.98) and maternal attachment behavior (six trials; 396 participants) (SMD 0.52, 95% CI 0.31 to 0.72) with early SSC. SSC infants cried for a shorter length of time (one trial; 44 participants) (WMD -8.01, 95% CI -8.98 to -7.04). Late preterm infants had better cardio-respiratory stability with early SSC (one trial; 35 participants) (WMD 2.88, 95% CI 0.53 to 5.23). No adverse effects were found.

 

Authors’ conclusions

Limitations included methodological quality, variations in intervention implementation, and outcome variability. The intervention may benefit breastfeeding outcomes, early mother-infant attachment, infant crying and cardio-respiratory stability, and has no apparent short or long-term negative effects. Further investigation is recommended. To facilitate meta-analysis, future research should be done using outcome measures consistent with those in the studies included here. Published reports should clearly indicate if the intervention was SSC and include means, standard deviations, exact probability values, and data to measure intervention dose.

 

 

Plain language summary

 

Early skin-to-skin contact for mothers and their healthy newborn infants

Skin-to-skin contact between mother and baby at birth reduces crying, improves mother-baby interaction, keeps the baby warmer, and helps women breastfeed successfully.

 

In many cultures, babies are generally cradled naked on their mother’s bare chest at birth. Historically, this was necessary for the baby’s survival. In recent times, in some societies as more babies are born in hospital, babies are separated or dressed before being given to their mothers. It has been suggested that in industrialized societies, hospital routines may significantly disrupt early mother-infant interactions and have harmful effects. The review was done to see if there was any impact of early skin-to-skin contact between the mother and her newborn baby on infant health, behavior and breastfeeding. The review included 30 studies involving 1925 mothers and their babies. It showed that babies interacted more with their mothers, stayed warmer, and cried less. Babies were more likely to be breastfed, and to breastfeed for longer, if they had early skin-to-skin contact. Babies were also, possibly, more likely to have a good early relationship with their mothers, but this was difficult to measure.

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dine veer før akut kejsersnit er ikke spildt arbejde..