Min historie. Om at finde sin vej og sig selv.. Part 1

Det lå egentlig ikke lige i kortene, at jeg skulle ende med at søge ind på det studie i Danmark med den højeste adgangskvotient, da jeg i 1996 stod med min studenterhue og et halv-krøllet studenterbevis foran Sorø Akademi og forsøgte at skjule tårene, imens kameraene blitsede.

Jeg var kommet ud fra min sidste eksamen med endnu en karakter, der var præget af min udtalte eksamensangst. Denne gang var jeg dog ikke hoppet ud af et vindue under forberedelserne, så det var i sig selv en sejr, men det lave gennemsnit og min store skuffelse over min egen præstation var svær at skjule og jeg følte ikke, at jeg havde matchet up til mit potentiale. Og den var svær at sluge.

Min gymnasietid og teenageår havde ikke været helt ukomplicerede på hjemmefronten, så jeg havde søgt ud og væk hjemmefra og lagt mere energi i det sociale end i bøgerne. Jeg var rigtig god til at feste, men knapt så god til at få lavet mine lektier.. Alligevel var forventningerne til mig selv stadig så høje, at de spændte ben for min psyke, når jeg sad i eksamensituationerne… Det betød, at klappen gik ned og mit selvværd forsvandt sammen med mine muligheder udi studier..

Ligeså snart studenterfesterne var overstået, flyttede jeg til København og min mor sørgede for, at jeg fik et job i et reklamebureau. Her sad jeg så og rådnede op i deres øde og mennesketomme reception samtidig med, at jeg forsøgte at finde ud af, hvad jeg ville være..

Egentlig havde jeg altid gået med en hemmelig drøm om, at jeg ville være Pilot.. MEN det havde jeg knapt turde indrømme overfor mig selv, eftersom min matematiske karriere var gået støt dalende fra et 13-tal i 7.klasse til 05 i 3.G ..

Jeg var køn og blond og sådan en type der, for det første, talte før jeg tænkte.. og for det andet tænkte næsten ligeså meget, som jeg talte.. Den cocktail leverede en del underholdning til mine omgivelser af både finurlighed og fanden i voldsk selvironi, men også nogle dummere end tilladt kommentarer, hvor refleksionerne måske ikke var tænkt til ende .. -og dem blev jeg vel nok lidt kendt for som klassens eneste blondine.. og selvom jeg altid havde fået af vide af voksne omkring mig, at jeg havde et godt hoved, var jeg ved at tro på, at der nok var noget om hårfarven og den rolle jeg havde indtaget igennem skoletiden.

Jeg supplerede mit dødsyge reklamebureau job med vagter på en bar i indre KBH, tjente gode penge, festede lidt videre og forsøgte at overdøve mit overjegs verbale lussinger, da et model og eventbureau, Girlsquad hev mig ind til en god timeløn og sjove jobs.. baseret på mit udseende.

Så gav det pludselig helt fint mening, at Blondes have more fun, indtil det alligevel ikke gav mening mere og jeg farvede mig mørkhåret og tog 1/2 år til Cambridge for at lære engelsk og for at blive lidt mere voksen og klog.. og måske lidt mindre lyshåret. For at det netop ikke skulle gå op i alt for meget sjov og ballade valgte jeg at blive handicaphjælper for en lam mand, Mr Mark Taylor… (ja hvorfor tage et job på en bar i London som 20-årig, når man kunne sidde 14 dage af gangen fireogtyve syv i et lille hus i Cambridge og være en andens arme og ben…?)

Det blev det længste halve år i mit liv, men jeg fik da tid til at tænke over, hvad jeg ville være og jeg fik nogle fantastiske snakke med Mark – for at tale var stort set alt vi kunne! Mark var universitetsuddannet i både politik, geografi og historie og han forsøgte igen og igen at lære mig basal politisk og historisk viden.. Jeg kan sige det så kort.. jeg har en meget økonomisk hjerne.. og den benytter sig af den metode, der hedder Selektiv Hukommelse.. og alt hvad der ikke interesserer mig, sidder simpelthen ikke fast! SÅ Marks evner var spildte på mig..

Hjemme igen blev sabbatåret forlænget med nyt job på Restaurant Olsen, hvor jeg fandt ud af, at jeg da også var en ret dygtig tjener.. Jeg lukkede øjnene for pilotdrømmen og overvejede mine alternativer..  ville det ikke være godt nok bare at komme op i de fly der og jeg var jo også ret god til service.. ?

Fik søgt -og tilbudt job som stewardesse både hos SAS og Maersk, valgte det første samtidig med, at jeg gav mig selv en 3 årig tidsgrænse for, hvornår jeg skulle videre og virkelig blive til noget… Jeg havde det lidt svært med at forholde mig til, når folk sagde jeg da også lignede en stewardesse – for hvad fanden mener man egentlig med det?? Det er jo nok de færreste, der virkelig ved, hvor seje stewardesser rent faktisk er.. at de er Kaospiloter, der kan redde liv og slukke brænde og sørge for overlevelse både i kulde, på havet og på en øde ø.. Ja hun ligner en der er god til Coffee, tea… or me… men vidste du hun er trænet til krisesituationer og kan redde din blege bagdel, når lokummet brænder..?

Jobbet voksede på mig! Og jeg var pisse stolt af at være stewardesse, da først jeg fandt ud af hvad det indebar.

Samtidig med, at jeg hoppede i den blå uniform, blev jeg overtalt til at sende en ansøgning til Miss Universe Danmark…. Den historie får I næste gang..

 

Kh Heidi

—–

Kæmper du med et eller flere fag i gymnasiet?

Hos GoKarakter kan du få privatundervisning og lektiehjælp, som kan hjælpe dig mod topkarakterer!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'