Med dette simple og naturlige middel har vi holdt os lusefri hele vinteren!

YOUTUBE -Bad (for) Baby!

skaermbillede-2017-03-30-kl-20-21-44

HVAD SKER DER FOR AT YOUTUBE IKKE KAN FORÆLDRE-STYRES?????

Ja undskyld jeg råber!

Men nu er jeg rimelig ny ud i det her baby-forældreskab i en tid med medier ind over og jeg er frustreret..!

Da mine de store var små.. fandtes der sgu ikke Iphones og Ipads og Youtube… Vi så NEMO! eller CARS eller ICE AGE.. Eller SHREK og så så vi dem en million milliard gange i træk.. Baby koksede ud foran fjerneren og mor og far fik sig et velfortjent hvil… Om det var for at forlænge roen en tidlig morgenstund eller bare en eftermiddagschiller i ulvetimen, så var den helt sikker. Ungen bevægede sig ind i sin tv trance og det gjorde vi voksne også.. Og det havde alle vel egentlig meget godt af. For en stund.

Og så kom BAD BABY…!

Altså først kom Nova… og hun blev faktisk over 2 år, før hun fattede ideen med de der skærme… Vi startede ud med lidt Postmand Per, men hun fandt hurtigt ud af, hvordan man genstartede og hørte den samme titel sang igen og igen.. SÅ søgte vi lidt rundt på Youtube…. Fandt lidt Teletubbies og Pocoyo og også en af mine gamle yndlings fra vores tid i Hong Kong nemlig Baby Einstein… Alt sammen faktisk noget underholdning, som jeg kunne holde ud at sidde ved siden af og som jeg tænker, ud over at være pacificerende, rent faktisk også havde en vis form for stimuli eller måske endda et strejf af lidt udvikling/ læring i sig.. – så man kunne have sin samvittighed med sig, når man sendte ungen ind i skærmland.

Nu begyndte Nova dog lynhurtigt at fatte finten med youtube og hun flickede rundt i de mange klips..lige pludselig endte vi i kløerne på

BAD BABY!

Og MAGEN TIL HELVEDES LORTE-TV FOR BØRN -DET SKAL MAN LEDE LÆNGE EFTER!

Underlægningsmusikken i sig selv er en belastning.. Og så giver børnene sådan nogle mærkelige lyde ind over..

Hen af vejen går det så op for en, at der er tale om nogle gedigne lorteunger i alderen 7-10 år og deres forældre, der kravler rundt, med sut i munden og opfører sig som forvoksede børne-babyer, med den værst tænkelige attitude, du kan forestille dig. Lydende er deres imitationer af, hvordan en lorteunge lyder, når der trodsigt kastes med slikpapir og andet affald eller vrænges af en godtroende forælder. som må finde sig i lidt af hvert fra de ustyrlige unger. Måske ødelægger de noget eller gør deres pattebarn af en far ondt.. De stjæler legetøj fra hinanden og finder på alverdens unoder.. Alt imens deres forældre skælder afmægtigt ud og ungerne griner højlydt…

Og min datter sluger det råt!

Og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun faktisk overhovedet ikke har godt af at suge det Lortetv til sig..

Så vi kæmper en brav kamp for at styre hende væk fra Bad Baby.. men hendes små fingre finder altid vej.. på et tidspunkt kom hun sågar ind over noget monster-baby, hvor en gammel bedstemor rendte rundt og skar hovedet af små babydukker og der var blod og horror musik ind over..

Flot youtube!

Vi er nået til et kompromis, hvor Nova istedet får lov at vælte sig i videoer med Kinderæg og andet slik og chokolade og måske kommer der en forvokset Elsa og en farlig Joker ind over, men det virker knapt så forstyrrende, som så meget andet.. Pipi og den lille kedelige, pige der bor i en tændstiksæske, kan jeg rende og hoppe med. Det er Novas liv for kort til…

Men mors er til gengæld for langt til BAD BABY! – Og til at sidde og vogte over mit barn, når meningen var at vi begge skulle have et lille skærm- pusterum..  Så jeg har forgæves forsøgt at finde en måde at styre YOUTUBE for hende..

Men det er gået op for mig, at selvom det ville være det nemmeste i verden at lave en lille mulighed for at begrænse adgang til diverse kanaler,

-SÅ ER DET IKKE MULIGT!

Den feature er simpelthen ikke ønsket fra Youtubes side… Man kan aller højst -hvis man er virkelig heldig og ikke engang hver gang – få mulighed for at notere, at man  ej er interesseret i det pågældende indhold.

Det holder sgu da ikke! Youtube!

Det er en ommer!

Jeg tør godt tale for alle her.. Forældre kræver deres ret til at læne sig tilbage og slå benene op og lade børnene underholde for en kortere stund og vi vil så super gerne bruge jeres fine medie.. men kan vi ikke godt få lov at gøre det med bare en snert af god forældre-samvittighed..?

Lad os få mulighed for at moderere og begrænse i den linde strøm af underholdning og sørge for, at den gode pause-tid ikke kommer skidt tilbage.

Hvis ikke Youtube vil.. så må der da være nogle andre, der vil tage teten op.

Vi ønsker os en Kinder-tube..! Og den skal sgu være for børn!

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

6 kommentarer

  • Tina M

    Gir dig helt ret. En ting er dansende Spiderman og Hulk, som kører i biler og vælter bolde, og mærkelige mærkelige mennesker der åbner modellervoks æg til børne musik. ( Seriøst, hvem er det der laver de videoer?!? )
    Jeg er glad for at vi ikke er stødt ind i Bad Baby endnu, men min dreng på 2 ser også kun Youtube på computeren, for der kan han ik finde ud af at klikke rundt. På iPad’en er det kun Viaplay med netop Nemo og Cars og den slags.
    Det gode ved Youtube er, når man falder over de rigtige videoer, er at de rent faktisk lærer de små en hel masse. Fx kan min dreng tælle til 10 på engelsk, og sige rigtig mange farver på engelsk også. Og det er dælme ik noget jeg har lært ham! :o) Pludselig en dag sad han bare og sagde one, two, twee og så fremdeles. Og han forstår udmærket godt når jeg spørger om vi skal tælle bilerne på bordet, og når vi skal tælle på engelsk. Utroligt egentlig :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Åhh.. vi er røget ind i præcist de samme videoer 🙁 . Vores 2 årig har også spist dem råt og blevet grebet af stemningen med at kaste med ting og grine.
    Jeg fik fiffet om at logge ind på Youtube og så gå ind på brugeren som har uploaded den/de film man ikke vil se. Og så oppe i højre øverste hjørne er en menu hvor man kan vælge ‘bloker bruger’!! Hvis man vælger den og så genstarter youtube, så dukker de ikke længere op i ens feed 🙂 vi har kun for nyligt afprøvet den. Men indtil videre virker det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Det lyder som en plan! Der er også kommet mange andre gode fif i kommentarer på facebook. Feks noget der heder mini tuber og Ramasjangs app og så findes der åbenbart også en kids youtube del på youtube…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Ja, dem læste jeg også lige nu her. Lyder helt vildt godt. Dem skal jeg også have hentet.
      … og så ellers fortsætte med at lære min søn at man altså ikke kaster med tingene herhjemme. Heller ikke selvom han er sur og laver trutmund som børnene i de åndssvage videoer.. suk!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cherie Pedersen

    Der har vi også været med vores store datter. Da hun var knapt 2 år, sad hun og så film med kinder æg og påskehare osv, imens jeg lavede aftensmad. Da hun skulle sove sagde hun pludselig “nin BUM” vi anede ikke hvad hun talte om, men hun var utrykt. Min mand fandt histrorikken på ipaden frem, og der var der en video, hvor de spiller en børnesang og der står en lang række af kinder chokoladehare. Disse hare bliver så sprængt i luften en efter en, så der ligger knust chokolade over alt.

    Videoen er egentlig meget sjov, set med voksen humor, men for en 2 årig var den lidt voldsom. Hun fablede om de kaniner i lang tid. Til sidst købte jeg en magen til, så hun kunne se det var chokolade.

    Jeg ville ønske at man kunne sætte et filter på YouTube, det ville være så dejligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Nåårh lille mus… Nin Bum.. godt I fandt ud af hvad hun havde set så I kunne heale oplevelsen igen. På Meyermors facebook ligger der rigtig mange kommentarer til dette indlæg om andres lignende oplevelser – og ja det er egentlig lidt komisk set med voksen øjne. – men synd for de små! Et filter havde været guld!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med dette simple og naturlige middel har vi holdt os lusefri hele vinteren!