Familietid på fælleskontoen..

Det der svar man ville ønske man havde haft på tungen…

img_3986

Jeg sidder her i mørket.. ved siden af mig ligger to af mine yndlings og bobler i drømmeland. Jeg kan ikke sove. Til dels fordi det tog skide (og ja man må godt bande når det gælder puttehelvede) halvanden time at putte feriemonstret, der stadig kører på sin afterburn af sommerens alt for mange is og brudte rutiner, til dels fordi jeg ikke ligger i min egen seng.

Det er nu ikke sengen, der er problemet. For vi ligger godt her hos farmor og farfar, på “landet” ved Roskilde. Vi har plads og albuerum og en dejlig have og hyggelig familietid omkring os. OG jeg har min egen hovedpude med mig! Gud forbyde andet..

..men jeg kan ikke sove. Eller det vil sige .. jeg ku godt.. jeg har allerede sovet tre gange!!! Men putteaben på speed fik til sidst spændt ben for min melatonin produktion -(*søvnhormon -hvis nogle ikke skulle være hormonnørd som undertegnede) og samtidig med, at bossen langt om længe fik ro på sin lille overstimulerede krop begyndte tankerne at rulle ind over mig.. og jeg har ALT for mange tanker for tiden..

Store tanker om fremtiden, små tanker om nuet, vigtige tanker om aftaler, sorgfulde tanker om snarlig savn, smertefulde tanker om mine mange daglige smerter, bekymrede tanker om prioriteter, længselsfulde tanker om muligheder.. tænke tænke tænke..

Men her til aften var der een tanke, der fyldte mere end de andre.. kender i ikke også den der følelse, når man pludselig bliver taget på forkert ben og ikke kan finde det rigtige svar? Den slags tanker kan man virkelig nyde “godt” af rigtig længe efter, hvor forskellige svar muligheder afprøves i en uendelighed.

Tanken gik på en situation rundt morgenbordet her hos farmor og farfar her til morgen.

Min kære papsøn undrede sig over, hvor hans far var, – som var til møde i Hamborg, derefter undrede han sig over, hvor hans lillesøster og jeg havde sovet (åbenbart ikke i farmors seng ved siden af ham – vi har vores helt egen sektion i det store dejlige hus og kommer derfor gerne på overnatningsbesøg) og så kom den undren, der blæste alle mine tankebobler ud og efterlod et stort rungende hult tomrum i mit hovede..

“skal du også sove her i nat..?”

Ja ligesom dig, svarede jeg Og var allerede på vej tilbage i mine tanker, da opfølgeren kom…

Nå.. jeg troede ellers du hadede at være her!

BUM!

Pffffft tomt i mit hovede!

Hvad sagde han lige? Jeg behøvede ikke spørge.. ordene gav helt fin genklang i mit meget tomme hovede..

Jeg så mig selv udefra sidde der med en halv ostemad med bedstes hjemmelavede solbærsyltetøj hængende fra mundvigen og et meget overrasket og måske lidt forstenet udtryk i ansigtet..

Inden i rendte jeg forvildet rundt i mit tomme hovede og ledte i alle hjørner efter det rigtige svar.. tomt. Ikke desperat tomt.. mere hvidt og fredfyldt og ikke skyggen af en lille bitte bobbel med en lille bitte tanke om det rigtige svar til lige netop det spørgsmål.. for alle ved jo, at man ikke kan trumfe et barn, når sandheden skal frem.. fulde mænd og børn har det med at være lig sandheden..  men hvad så når de ikke har? Og hvad så når svigermor og far sidder lige der midt i morgenmadsserveringen og får den slags kastet i hovedet

TAK for kaffen!

Ej nu griner jeg faktisk:):) .. for første gang af det her! For det er jo komisk.. men fanme ikke i situationen!

Jeg valgte undren… tænkte, så må det briste eller bære… og sprang ud i det..

“hvorfor tror du det William”?

intet svar..

“hvad får dig til at tro det skat, prøvede jeg igen” ..

“Det troede jeg bare” sagde han så

..og det var det…

Og mere var det selvfølgelig ikke.

Svigermor grinte lidt (-men ikke helt nok) og jeg mumlede noget med, at jeg da godt kunne lide at være her ..og få alting serveret..

og med det svar, så jeg mig selv synke dybere ned i mudderet.. hvis jeg kunne have taget hovedspring i en omgang kviksand, så havde jeg gjort det!

Nå men i det mindste holdt jeg op med at padle og lod mig drive ind til land i overbevisningen om, at de gode besser ikke var i tvivl…

Om

..det rigtige svar som netop kom til mig…

For..

-hvem hader at blive forkælet?

<3

tak til farmor og farfar fordi de altid er så søde og vil alle det bedste..

det ELSKER vi nemlig 😉

Og NU tror jeg, at jeg kan Zzzoove <3

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familietid på fælleskontoen..