En dag skal mit barn dø, men alle andre dage skal det ikke..

Når en jordemoder ønsker hjemmefødsel med kejsersnit i fødselsplanen.

Andreas og Trine med lille Marvin

Forord af Meyermor

Graviditetens hormoner og tanken om fødslens udfordring kan tricke mange former for reaktioner. Her er det så vigtigt at få italesat og konkretiseret omfanget og forståelsen af problemstillingen. Der skal laves løsninger for alt det der “frygter” og så skal der bygges op med tillid og tiltro, til alt det der “virker”. Trines fødselsberetning har jeg længe ønsket at dele, idet den viser os, at vi sagtens kan være ressourcestærke og sårbare på samme tid. Når vi tør se vores sårbarhed i øjnene, kan vi finde styrken i den -og så kan vi nemlig godt planlægge en hjemmefødsel med et kejsersnit i baglommen <3

Velkommen til en fantastisk beretning om Trine og Andreas’s vej til en styrkende og helende fødselsoplevelse med Meyermetoden.

 

Tag godt imod lille Marvin <3


 

Kære Heidi😊

En lille hilsen her fra os, med et stort hurra for din fantastiske Meyermetode! Den hjalp os så godt igennem fødslen af lille Marvin! Som du selvfølgelig ved, er jeg selv jordemoder, og det har været både sjovt og spændende at nørde smertemestringsteknikker og ikke mindst selv prøve dem af! 😉

Først, som lovet, et lille skriv om min forhistorie. Jeg har, som mange andre jordemødre, altid drømt om en hjemmefødsel. Under graviditeten fik jeg dog et helt andet fokus – nemlig at fødslen for alt i verden ikke skulle ende ud i et tilbagefald for mig. Jeg har været igennem et usædvanligt heftigt sygdomsforløb med en blanding af stress/traume og en hjernerystelse – en virkelig dårlig kombination, kan jeg afsløre! (Red.Trine blev b.l.a. fanget i en voldsom smerteoplevelse uden at kunne kommunikere, hvor voldsomt det var og fik derfor ikke hurtigt nok hjælp.)

Så jeg glemte alle drømme om hjemmefødsel, og var klar på hospitalsfødsel med al den smertelindring, jeg kunne få brug for. Og hvis jeg undervejs i fødslen kunne mærke, at jeg blev presset for langt ud, var jeg helt klar på et kejsersnit!

For vigtigst af alt skulle jeg jo kunne være Mor efter fødslen!

Omkring halvvejs i graviditeten gik det dog op for mig, at jeg ikke nødvenigvis behøvede at droppe mine drømme om en hjemmefødsel. Faktisk ville det måske være bedre at føde der, hvor vi havde allermest lyst til, at vores barn skulle komme til verden. Vi jordemødre ved jo, at det hjælper de der fødehormoner godt på vej, hvis vi føder der, hvor vi føler os mest trygge😊 Alt imens rumsterede det dog fortsat, om jeg mon ville få behov for det der kejsersnit – og ikke mindst, om jeg ville blive taget seriøst, hvis jeg fik behov for at ”kalde kejsernit”. Skulle jeg få brug for mere smertelindring, kunne jeg jo bare ønske at komme ind på hospitalet undervejs i fødslen, men et kejsersnit er jo ikke noget, man bare lige ønsker og får…

Så altså – jeg ville gerne føde hjemme, men havde et stort behov for, at både jordemødre og læger kendte til min forhistorie og mit fokus på at komme igennem fødslen uden tilbagefald. Jeg havde behov for, at de tog mig seriøst. Ja, jeg havde simpelthen behov for at blive passet ekstra godt på, kan man vel sige.

Min løsning blev at lave en fødselsplan. Jeg tror, lægen syntes, det var den mærkeligste fødselsaftale, han længe havde hørt om – at jeg planlagde hjemmefødsel, men samtidig havde brug for at have lidt kortere vej til et eventuelt kejsersnit 😉 Men han lyttede, og jeg følte mig tryg! Og jordemødrene syntes vist, at den plan gav meget god mening…

Da aftalen var på plads, fulgte jeg dit råd om at lægge al snak og tanker om forhistorie og frygt på hylden og begyndte derfra udelukkende at koncentrere mig om at forberede mig til en dejlig fødsel!

Virkeligt befriende!

Fødslen

GA 41+4. Jeg havde haft lidt småmurren, men det var godt op af dagen, før jeg turde tro på, at det ville blive til noget mere denne gang. Hen ad eftermiddagen skrev jeg til Carina – min jordemoderveninde, som skulle være med til fødslen – at vi muligvis skulle have en nattefødsel.

Kl 20.30 kunne jeg ikke længere ignorere de begyndende veer, men jeg kunne sagtens være i det. Det var vildt fedt at Andreas var så godt forberedt på, hvordan han kunne hjælpe mig, og at vi var to om at arbejde godt med veerne!

Kl. 22.15 Efter blot to timer tog veerne kraftigt til, og vi ringede efter både Carina og hjemmefødselsjordemoderen. Carina ankom knap en time efter, netop som vandet gik. Det var guld værd at have hende med til fødslen! Nu bragede veerne godt derudaf, men jeg kunne fortsat fastholde en nogenlunde afslappet krop igennem veerne. Jordemoderen og den jordemoderstuderende skulle først afløses, da de var kaldt til en travl fødegang, så de ankom halvanden time efter – kl. ca. 23.40.

Kl. ca. 00.00 undersøgte jordemoderen mig: 1cm åben, dog med tyndt nedre segment og et hoved, der stod godt ned…. Puh, der kom ”fejemanden” på arbejde, for veerne bragede derudaf, og jeg havde håbet at være længere i fødslen… Og det der badekar, der netop var blevet fyldt, virkede SÅÅÅÅ tillokkende! Gik dog i brusebad igen, men jeg havde svært ved at være nogen steder. Dog tror jeg faktisk kun, at jeg havde 20 sekunder i hver ve, hvor jeg ikke kunne lade være med at spænde op i kroppen, før jeg formåede at komme tilbage i god afslapning.

Læs også: Hvorfor smerte IKKE bør være adgangsgivende faktor for at blive inviteret ind på fødegangen

I mellemtiden fik jordemødrene snakket med Andreas om, at han skulle overveje lige at lægge sig og hvile lidt – der ville jo nok blive mere brug for ham senere… Men før han nåede det, kom jeg spankulerende ind i stuen igen og gik direkte op i karbadet! Velvidende at der sad ikke mindre end tre jordemoderhjerner i rummet, der tænkte ”Trine, det er for tidligt!” 😉

Men min krop sagde, at det var tid!

På det tidspunkt havde jeg god gavn af glabellatrykket samt Andreas’ guidning af, hvor i kroppen jeg skulle fokusere/slappe af. Men især hjalp de visuelle billeder, som Andreas guidede mig til under veerne! Det skulle gerne være forskellige billeder ved hver ve, og ikke altid virkede det – men i de veer hvor det lykkedes, var det helt fantastisk at komme ned i helt afslappet tilstand og bare lade kroppen arbejde.

Efter blot en time (kl ca 01) bad jeg om at blive undersøgt igen. Jeg havde simpelthen brug for at vide, at der var fremgang, da veerne var så intense. Og lige dér havde jeg et kort øjeblik i fødslen, hvor jeg syntes, jeg var liiidt langt fra fødegangen med mulighed for mere smertelindring. Men heldigvis var der en god grund til, at jeg var udfordret – jeg var på ca. en time gået fra 1 cm til 7-8 cm!

Som jeg husker det, startede min pressefornemmelse umiddelbart derefter.

Efter en halv times pressen, kunne jeg informere de andre om, at hovedet var ude😊 Der var så dunkel belysning, at det var helt svært for dem at se. Men jeg havde hele tiden styr på, hvor langt jeg var i pressefasen, og tog selv imod hovedet – nogle fordele skal der vel være ved selv at være jordemoder😊

Kl 02.00, efter 6 timers gode veer og blot to timer efter at jeg var 1 cm åben, kom Marvin til verden! 3400g og helt perfekt!

Efter fødslen

Ifm fødslen af moderkagen, blødte jeg lidt rigeligt, dog intet dramatisk. Men da jeg blev ved med at være svimmel endte vi med at køre med ind på hospitalet til et par overnatninger – hvilket egentlig også var helt fint, og det gav os en god og rolig start på livet som forældre.

I dagene efter fødslen så jeg vores fotos fra fødslen igennem nogle gange for helt at forstå, hvad der dog var foregået😊 Jeg skulle lige ”lande” oven på den hurtige fødsel, men nu er jeg bare total stolt!

Og jeg fik min drømmefødsel!

Marvin sidder i skrivende stund i sin vikle og får sig en dejlig lur – og er den gladeste lille baby.

Proud mama😊

Så tusind tak Heidi! Er slet ikke i tvivl om, at dine teknikker har hjulpet os godt på vej til at arbejde optimalt med veerne. Og hvad jeg næsten er allermest glad for – jeg var mentalt mega meget tilstede under hele fødslen! Kunne snakke med de andre i vepauserne og give udtryk for, hvad jeg havde brug for. Kæmpe succes!

Jeg følte mig tryg hele vejen igennem, og på intet tidspunkt følte jeg mig alene i det. Og den følelse af teamarbejde imellem Andreas og jeg har vi begge mega optur over!

Så en fødselsplan med en aftale for at føle mig tryg i at undgå tilbagefald og en god omgang fødselsforberedelse til både mig og min mand var den helt rigtige vej for os! 😊

Kh Trine

 


 

Hvis du har brug for at få talt din frygt igennem og få lagt en fødselsplan kan du tage en snak med din konsultationsjordemoder om at få en lægesamtale. Her kan I aftale specifikke forhold, der giver dig tillid til fødslen og samarbejdet med fagfolk. Der er mulighed for at blive tilknyttet Særlige teams for sårbare i din graviditet, hvor jordemoderen har bedre tid til at give dig den omsorg og samtale du har brug for i konsultationerne.

Hvis du eller din partner har angst, traumer, svigt, stress eller andre belastninger med i bagagen er det en god ide at få talt med en specialiseret jordemoder om, hvordan I kan navigere omkring det i fødslen, så det ikke spænder ben for en god fødselsoplevelse.

Læs om Tine og Tobias vej til en god fødsel her

Med kærlig hilsen Jordemoder Heidi Meyer Vallentin

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dag skal mit barn dø, men alle andre dage skal det ikke..