Louises revanche. Om at komme igen på en hård første fødsel.

Om at have favnen (og munden) lidt for fuld.

Skærmbillede 2015-12-22 kl. 12.46.48 PM

hmmmm ..  Nova LEVER!

Det må være starten på dette indlæg. Lad os først og fremmest få afklaret, at mit barn er i live!

Dernæst vil jeg gerne tilføje beskrivelsen -I bedste velgående!

Den danske ordbog definerer udtrykket i bedste velgående til: At gøre sig stærkt og livskraftigt gældende; leve, trives og udvikle sig godt. Og Nova både lever, trives, er stærk og (enormt) livskraftig og er lige nu igang med at udvikle sig -i en bedre retning.

Så er det på plads.

Og skulle der være nogle derude, som var i tvivl efter at have læst, at vi er begyndt at søvntræne, så kan I nu falde helt ned, få hjerterytmen i ro og lade være med at gå i cirkler om jer selv, imens i river håret ud ved rode i bekymrelse over, om jeg var ved at udsætte mit barn for en “fysisk og psykisk usund metode” eller om jeg  var igang med “at krænke mit barn”.

image

..for VI lever OG vi HAR overvejet vores vej.

De, tvivlerne, er meget velkomne til at tage denne gode viden med dem og føre deres højre pegefinger med musen op i venstre hjørne og trykke -klik. Lukke siden ned og begive sig videre ud på nettet i søgen efter andre, der ikke opfylder deres moderskabskrav, (som da de gik efter min blogger kollega Anne Deppe og hendes brug af Bogender burde brændes) eller hvad med, at de bare begav dem hjem i deres egen lune stue til deres ultra optimerede forestilling om, hvordan moderskab skal være.

For her hos Meyermor er der plads til forskellighed. Her er der plads i moderskabet og ikke et skab vi skal placere mødre i.

Alle (næsten) meninger er velkomne. Deltagelse, diskussion og kommentarer, der giver et bredt syn på, hvordan vi er mennesker, mødre, familier i den verden vi lever i. Deltagelse i en god tone, bekræftende eller afkræftende. Vi behøver ikke dele synspunkter, men vi deler en ting og det er respekten for hinanden.

Men når delte meninger kommer fra en ydre fælles front, med en fælles tro som er anderledes end den alenestående, kan der ske et skred i grundlaget for den gode tone. Flertallet tager over og booster hinanden i deres tro og troende mennesker har en tendens til at lade målet hellige midlet. Når målet (efter deres mening) er begrænsning af skade på spædbørn, kan selv ultra-gode mødre køre af sporet i deres ydre-mission og deres tro på, at de har patent på den korrekte måde at favne børn.

Parentshaming eller momsmashing er et kendt begreb på nettet, fordi det lige er det nemmere at fyre en hård sætning af på tekst uden øjenkontakt eller videre relation.

Meyermor har måtte stå for skud fra nytilkomne til bloggen, der har lugtet røg. De ved intet om hvorfor det ryger? Hvad der brænder? Og hvem der passer ilden. En person i gruppen har præsenteret dem skrækhistorien om et spædbarn, der brænder på bålet, de har set tegnet og nu skal heksen straffes, eller som minimum rettes ind og bankes til fornuft. Og det skal gøres i flok opfordres der gennem deres gruppe. De har en mission.

image

Skærmbillede 2015-12-21 kl. 8.48.36 PM

Meyermor har sundet sig og fundet, at hun både er sur, skuffet og faktisk også såret over angrebet. Jeg overraskes over at angrebet er kommet “indefra” fra folk, som jeg egentlig vil mene, at jeg har rigtig meget til fælles med og som jeg langt hen af vejen ville støtte i deres hjertesager, som fødselsforberedelse, samsovning, langtidsamning etc. Men nu føler jeg mig udsat for med-mødre-mobning, fordi vi ikke deler holdning om babyers søvn…!

Det her er min blog! Min platform. Mit univers. Her deler jeg ud af min verden og min viden, både professionelt og som autodidakt mor til 4. Jeg åbner op og inviterer indenfor i min butik, mit liv, mit hjem og sågar nogengange under dynen eller helt ind i mit hovede. Jeg giver ud af min faglighed og viden og jeg bruger mine ressourcer og deler dem med mine trofaste læsere. De kvitterer med et like, en deling eller en kommentar i ny og næ. Det er min løn, – for bloggens indtjening modsvarer ikke de timer jeg lægger i den. Men jeg har meget på hjertet og nyder at forfatte min verden. Og det er det min blog er -MIN verden, min mening og min vej.

Jeg siger IKKE at det er den eneste vej, den rigtige mening eller DIN verden.

image

Jeg presser ikke noget ned over hovedet på nogen og vil heller ikke acceptere at nogen forsøger at presse mig til hvad jeg kan, skal og bør skrive- eller ikke skrive- om. Ej heller til hvordan jeg skal passe mit barn.

Så lad mig slå fast Meyermor vil ikke stigmatisere, kriminalisere eller fortie sovetræning.  Og det er ikke hverken min jordemoderlige, babyhviskerlige eller medmenneskelige pligt at begrænse andre menneskers brug af en søvntræningsmetode. EN søvntræningsmetode som der rent faktisk er forskning, der taler både for og imod.

Jeg dømmer ikke.

Jeg mærker!

Og jeg vil hjertens gerne beskrive hvordan jeg mærker mit barn og hvordan jeg arbejder med mit barns søvn, hvis det betyder at andre kan blive inspireret til en vej der er mindre metode og mere føling.

Skærmbillede 2015-12-21 kl. 2.14.27 PM

Så når kritikerne forholder sig til mig, mine meninger og mine indlæg, kan de læse dem, forholde sig til dem SELV, hvordan de er, hvad de ville gøre og så venligst lade være med at forholde sig til andre, hvad de gør og hvad deres mening er om deres gøren.

Og det her var sagt på den pæne kringlede måde!

Jeg er sgu blevet for gammel til det andet shit.

Jeg er også blevet for træt..

-for vi sovetræner stadig!

For jeg (vi) har faktisk haft favnen lidt for fuld lidt for længe.. Så hvis du vil vide noget om hvor favnende en mor jeg ellers er, kan du læse disse gamle posts. 8 mdr og udviklingssur9 måneder og rod i søvnen 10 mdr og ved at være klar.

-og søvntræningen vil jeg fortælle meget mere om i et andet indlæg, som der nu er blevet plads til efter jeg fik gjort rent bord fra den overhaling, jeg har haft siddende i kroppen hele weekenden.

ØV!

Jeg vil lade min søde jordemoder kollega Lillemor slutte af for mig med nedenstående citat fra hendes seneste blogpost, hvor hun også får munden for fuld af manglen på favnende kvinder.

“Jeg bliver simpelthen så kvalm når den danske mor-mafia pludselig føler sig berettiget til, at sidde der hjemme og diktere hvordan og hvorledes man er den “bedste mor” og ikke mindst kaste skældsord efter andre og fortælle dem, at de ikke gør mor-jobbet ordentligt. Og de kan rende mig i deres evidens-baserede undersøgelser. For mon ikke der findes en evidensbaseret undersøgelse i den modsatte retning også, som taler MOD den første undersøgelse (jo, der gør! Læs bare mit indlæg om putte-metoder længere oppe!)”

Læs  Lillemors indlæg her.

 

 

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

10 kommentarer

  • Heidi Meyer Vallentin

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] shitstorm, da hun vovede at skrive, at hun søvntrænede sin datter. Det svarede hun igen på i dette indlæg. Forleden dag udgav hun et indlæg om kusser (jamen det kaldte hun det altså…), som jeg […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Meyer Vallentin

    Tak til dig, Det var rigtig dejligt at høre 🙂 Jeg tror der lige var nogle stykker der mistede boldøjet der og gik efter manden istedet for bolden, men mon ikke vi alle lærte af den episode. -tusind tak for info <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • en af dem med favnen

    Har længe tænkt på at ville skrive her, og nu får jeg så gjort bog et ved det.

    Jeg læser ikke din blog fast,men tjekker af og til ind. Dorimod er jeg medlem af den gruppe (som er ret stor) hvor en god håndfuld eller 14 af dem der gik ril angreb på dig kommer fra. Jeg vil bare lige sige at der internt i gruppen også var rigtig mange som forsvarede dig.

    Det synes jeg lige du skulle vide- voksenmobning et ikke okay. Det er okay at lobby mod vidensformidlere I form af hjemmesider/organisationer/institutioner, men sgu ikke mod privatpersoner. Uanset skal det foregå i en ordentlig tone- men hvorfor gøre det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Sikke en omgang, du har været udsat for! Sjovt nok fandt jeg netop din blog på dit indlæg om sovetræning, men intet i det, du skrev, fik mig til at tænke noget negativt. Som helt ny læser har jeg derimod – efter at have læst rigtig mange af dine utroligt velskrevne blogindlæg – kun indtryk af, at søvntræning hjemme hos dig er lig med på en kærlig måde at vise Nova, at hendes egen seng og det at sove alene er trygt og dejligt. Jeg er meget spændt på at høre jeres resultater af sovetræningen og ikke mindst hvordan I har båret jer ad.
    Fortsat held & lykke! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Meyer Vallentin

    Tak skal I ha Anne <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh folk er såååå kloge, er de 😉
    God søvntræne-fortsætning og fremtidig blogging ikke mindst!

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise L

    Hej Heidi.
    Har sendt billed til din mail, som du bad om til et blogindlæg 🙂
    God jul og godt nytår 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mortil2

    Helt med på, at det er din ret og din pligt at være autentisk mor overfor dine børn, med alt hvad det indebærer for dig. Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at dine børn kender din kærlighed til dem.

    Imidlertid er søvntræning et sindssygt følsomt emne – og når du vælger at skrive offentligt om det, inviterer du til en heftig og følelsesladet debat. Ja, både fordi flere mødre idag har tid og overskud til at sætte sig ind i evidens for den ene eller anden metode – men altså også fordi vi selv var børn af en tid, hvor en lukket dør og besked om at der var sagt godnat, var daglig kost. Og vi, som husker den tilgang anvendt på egen krop og sjæl, mærket stadig følelsen af forladthed og ensomhed. Personligt handlede det for mig aldrig om, at jeg ikke ville sove eller ikke kunne finde troen på at falde i søvn selv – jeg ville have min mor.
    Og ligegyldigt hvor skånsom det gøres, er det i min optik en bevidst fejlafstemning af barnets behov i en evolutionært vildt sårbar situation…. hvordan havde arten mon klaret sig hvis 1-2-3-4 årige børn uden problemer kunne falde i søvn uden deres forældre til at passe på dem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Så fik de den Heidi. Thumbs up til dig. Jeg elsker at læse med her og bliver ofte inspireret. Min baby er heldigvis dygtig til at sove selv og falde i søvn selv. Men det var min datter ikke. Vi søvntrænede også med hende. Idag er hun den skønneste og dygtigste lille trold og har ikke taget skade.
    Dem der har skrevet og skældt dig ud har vist ikke læst med fra starten og ved ikke hvor klog og fremme i skoene hende Nova er.
    Glædelig jul til dig og din familie og fortsæt endelig dine skriverier. Jeg elsker at følge med og stjæler også lidt af dine gode ideer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Louises revanche. Om at komme igen på en hård første fødsel.