han er hjemme igen..

 

“og så er der pludselig mad i køleskabet og mor har oppet sig med madlavningen og hyggen.. “

Mine bestræbelser går ikke uset hen!

I dag ved aftensmaden – som by the way var et udsøgt måltid bestående af økologiske bøffer i brugsens bedste burgerboller med tilhørende rødebede-veggiedeller og sweetpotatoe fries -mums – sad vi og nød maden og den gode stemning. Og så røg der et par finker på fadet. Min skarpsindige datter er altid god for en betragtning eller to. Og hun holder sig ikke tilbage med sin ærlighed og let spydige sarkasme.

Hendes lillebror er hjemme igen – på juleferie! Og mor opper sig!

Og ja… det er ikke altid, at der er fyldt op i køleskabet herhjemme (til mit forsvar- med så mange børn og to selvstændige i huset er der rimelig stort træk på et alt for lille skab) og det er efterhånden ret ofte manden, der står for madlavningen, imens jeg hviler min ømme krop.. så hun har helt ret!

Der er forskel!

Og jeg nyder det!

En ting, som min søns skoleår i Hong kong har givet mig herhjemme, er at jeg har fået en lille øjenåbner for, hvor værdifuld tid egentlig er..

Min søn er snart 12 år og pludselig skulle han bo hos sin far i et helt skoleår.. Jamen hvad så med alt det vi ikke nåede? Skulle vi ikke gå til ridning sammen? eller i det mindste tage den tur på hesteryg i dyrehaven som vi havde talt om.. Skulle vi ikke også gå ture sammen. bage sammen, lege? Hov nej han er jo allerede alt for stor til at lege med sin mor.. og hvor stor er han så ikke når han engang kommer tilbage? Og hvad så med alt det andet vi skulle..? Alle de minder og traditioner vi stadig skulle nå at skabe..? Billeder der aldrig kom op at hænge, minder der aldrig blev .. mindet?  Samtaler der skulle snakkes.. grin der skulle grines. Hver dag. dagen værd…

Jeg mærkede det i tiden op til hans afrejse. Nærværet og det at gøre mig umage for ham og den tid vi havde. Det føltes godt! Og det gav mig noget at reflektere over. Noget med at være i nuet. Ikke at jeg evner den slags uafbrudt, men hans rejse har klart gjort mig bedre til at være.. i nuet. Også for de store.

Sætte mig ind til min store datter på hendes seng og snakke. Putte hende. Se en serie med hende. Flette hendes hår. Tænk, at hun stadig gider!

Den lille er jo nem nok på det punkt, hun skal nok kræve sin tid, men hos de store går tiden sin helt egen gang og jeg er blevet bedre til at stoppe den ind i mellem og freeze the moment.

Men jeg er åbenbart ikke særlig god til at få fyldt det køleskab… tilgengæld lyder det til at jeg er god til at lave mad og madpakker.. når jeg altså gør det.

Så ja han er hjemme igen og han får mors kærlighed at føle <3

 

Flere indlæg om Rios Rejse

Hvad hvis jeg siger nej mor?

Følelses..virvar og forskydninger..

og så fløj han..!

Jeg fortryder..

Mit langdistance moderhjerte..

At lære at leve med savn.

Når I spørger mig hvordan jeg kan..

Han er hjemme igen

Billeder fra et tegneserie liv i Discovery Bay.

Endnu en afsked..

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'