Nova blev 1 år igår.
Det er virkelig en stor dag!
Ikke så meget fordi den lille pige runder en m
Se næste indlæg >
Den negative fødselshistorie-kultur er dybt skadelig.
Meyermor
I smerte skal kvinder føde… Eller skal de?
Historien om de farlige og smertefulde fødsler er alle dage blevet spredt.
Fra Religionens myte om syndefaldet, hvor Adam og Eva spiste af det forbudte æbletræ og fik indsigt i nogle af livets grundvilkår, som at man skal dø, at man skal arbejde for at opretholde livet og at man skal føde i smerte, til historier fra nær og fjern, i medier eller blot fra omgangskredsen, familien og vennerne.
Fødsler har historisk været en meget farefuldt begivenhed, der før den medicinske indsigt berettigede til stor frygt og advarsel omkring fødsler og bevirkede, at kvinder måtte gå ind i oplevelsen med livet som indsats. Deres eget og/eller barnets.
Men selv i dag, hvor risikoen ved fødsler er minimal, er det stadig frygt og advarsel, der florerer og møder de gravide, når deres voksende mave begynder at vise, at det vil ende med en fødsel i nær fremtid. Hvor det førhen nok mere var den ultimative konsekvens, døden, man frygtede, er det i dag smerten, der fokuseres på. Fødslen skal ikke bare overleves, den skal gennemleves og overstås.
Den runde bule på maven er nærmest en invitation til en syndflod af erfaringer og dårlige oplevelser fra omverdenen, som man med gode intentioner forsøger at forberede den kommende fødende med ved at fortælle og advare om situationens mulige udfald.
Det er næsten kun de dårlige historier der i talesættes.
Det er den klassiske forestilling om at indsigt er positiv, der blandt andet refereres til. Ingen skal kunne sige, at du ikke var advaret. Fødslens smerte skal ikke komme bag på os, den skal vi forvente og forholde os til på forhånd.
Du må heller ikke skuffes. Vi vil ikke lægge pres på den fødende i forhold til, at hun skal føde godt og få en god fødselsoplevelse, for vi ved jo, at det ikke er alle forundt.
Og den fødende vil ikke lægge pres på sig selv, for tænk hvis hun IKKE kan klare det godt, hvad så med skuffelserne.. Kan vi håndtere skuffelser ? Nej så er det nok bedre at passe på os selv og forvente det værste.
Og skulle hun være så naiv og tro, at hun vil klare det godt, må vi hellere lige sætte hendes forventninger i perspektiv og forberede hende på det uundgåelige nederlag.
Hvorfor jeg får et lille alarmklokke-ring når 1.gangs fødende føler sig uforberedt men klar til fødsel..
De gode fødselshistorier holdes tilbage.
Hvis en i forsamlingen har født fantastisk og overkommeligt og vil dele sin oplevelse, bliver den gode historie ikke imødekommet. Det er som om den fornærmer de svære oplevelser, der sidder med rundt om bordet. Den underminerer jo den andens lidelser.. den underkender måske endda den andens værdi som kvinde og fødende.. nej så er det bedre at værne sig ved at holde sin historie for sig selv og lade kvinden gøre sig sine egne erfaringer.. -erfaringer der ledsages af de lovlige svære fødselshistorier.
Men de dårlige historier sætter spor.
Ville du gå ind i en mørk skov efter at have set en gyser?
De dårlige historier indprenter en både bevidst og dybere underbevidst forventning til fødslens karakter, som kan komme til udtryk både psykisk og fysisk.
Det bevidste aftryk er afhængigt af den enkeltes håndtering heraf, hvilke mestringsmekanismer og ressourcer har den fødende til at bearbejde og forholde sig til historier og virkelighedens udfordring. Kan hun bruge indsigten konstruktivt og til at forberede sig eller gør den hende kun bange og handlingslammet.
Det underbevidste aftryk kan have stor indirekte indflydelse på fødselsarbejdet idet prægningen i underbevidstheden sætter ind, når kvinden ikke længere er i kontrol over sine tanker.
Og har vi -omgivelserne fortalt underbevidstheden nok gange, at det er svært og umuligt og decideret farligt at føde, vil underbevidstheden tro på det som en reel virkelighed, så snart det får en snert af bekræftelse heraf, med det fysiske respons tilfølge, -angsthormoner, spænding og smerte sætter ind og overtager forløbet.
Med andre ord, så er den negative fødselshistorie og -kultur dybt skadelig og vil resultere i flere dårlige historier, idet det fysiske respons hindrer fødslens naturlige fremgang, med komplikationer og smerte til følge.
Det er en ond cirkel.
I Danmark har vi den seneste tid yderligere sat opmærksomhed på fødslers risiko.
Den Gode Fødsel bløder.. De gravide er gidslerne.
Vi har måtte tale et alvorsord om fødsler for at skabe opmærksomhed på fødegangenes arbejdsforhold. Vi har måtte skære situationens alvor ud i pap for at pege på, at den sikkerhed vi tager for givet ikke er givet, hvis ikke vi passer på vores forhold.
Og det har skabt yderligere fokus på de dårlige oplevelser, smerten og faren og efterladt mange kommende fødende med en endnu større forventning om den svære fødselsoplevelse.
Meyermor ønsker at fremme den Gode Fødsel ved at sprede budskabet om de Gode Historier og deres gavn for fremtidens fødsler.
Budskabet om Fantastiske Fødsler. Livsbekræftende Fødsler. Empowering Fødsler.
Fødsler der giver afsæt til en God start på livet som familie. Der efterlader kvinder, par og familier med en følelse af uovertruffen samarbejde og styrke. Om fødsler der er mere end bare overlevelse,
Fødsler der er OPLEVELSE.
Fødsler der skal genleves og nydes og dyrkes.
Fødsler der skal deles…
Meyermor vil være Portal for Den Gode Fødselshistorie. Ambassadør og talerør for de gode historier, der findes derude og for effekten af at blive ved at dele og lytte til de gode historier.
Så har du oplevet en fødsel, der var en fantastisk oplevelse er du velkommen til at genleve den ved at skrive historien og dele den gennem Meyermors platform.
Spread the word.
Ønsker du at vende frygt til forventning og få mod på din kommende fødsel så tilmeld dig min fødselsforberedelse i Meyermetoden, hvor vi arbejder med værktøjer og mestringsstrategier, der hjælper dig til at bevare kontrollen i din fødsel, med din partners hjælp.
Igår skrev jeg om min egen fødsel og i de kommende dage vil jeg dele ud af flere gode fødselshistorier fra min vej.
her er links til nogle af de gode fødselsberetninger jeg har modtaget og ellers kig i kategorien Gode fødselsberetninger.
Når en traumatisk fødsel heler og efterfølgeren bliver et stjerneskud..
Louises revanche. Om at komme igen på en hård første fødsel.
En hurtigføder fortæller om sin lynfødsel sammen med mig.
En Meyerføder fortæller om vores fantastiske fødsel
Mor, far og Meyermetoden versus Raketfødslen.
Marie og Kareems fantastiske fødsel med Meyermetoden..
Kareems fødselsoplevelse med Meyermetoden
Her er nogle indlæg med gode råd til dig der gerne vil føde bedre
Meyermors 10 gode råd der får dig til at føde bedre.
Hvis du kun skal lytte til ET råd i din graviditet så er det
Hvorfor fødselsforberedelse er hver en (øremærket) krone værd.
Hvorfor Kate smiler.. om forberedelse og hjemmefødsel.
En god fødsel set fra en jordemoders perspektiv..
Jeg kan godt gå hen og blive lidt fagpolitisk i den gode fødsels tjeneste. Hvis du vil vide hvorfor så læs med her!
Forskellen på jordemoderomsorg der er sparet og tjent.
Vores fødselsret er til forhandling på et konstrueret argument.
Den Gode Fødsel bløder, de gravide er gidsler.
Opråb! Er din jordemoder FIT FOR FIGHT
Når politikerne gambler med liv..
Har du en god fødselsberetning du har lyst til at dele så hit med den på kontakt@meyermor.dk
Oxytocin <3 fra Meyermor
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'
Jeg blev glad, da jeg læste om dit lille projekt, for jeg fik den fødsel, jeg var blevet advaret imod og på mange måder også frygtede, men det viste sig at være en rigtig god oplevelse alligevel! Jeg fødte for knap et år siden mit første barn 4 uger før termin – en dreng på 3700 g. Efter en lidt kompliceret graviditet med blødninger, lungemodner i låret og mange uger i sengen, gik vandet, forventeligt, før tid, spontant onsdag formiddag på specialekontoret. Efter jordemoderens undersøgelse på Riget blev jeg sendt
hjem efter “tasken” – smørblød og 2 cm. åben og med let feber og derfor skulle jeg komme tilbage igen et par timer senere. Næste morgen vågnede jeg, efter en god nats søvn, i en hospitalsseng uden en eneste ve på CV’et! I min graviditet gik jeg til fødselsforberedelse hos Anja Bay med Smertefri Fødsel. Som så mange andre havde jeg ingen forventninger om en smertefri fødsel, men ønskede at være forberedt og have nogle konkrete værktøjer, jeg kunne tage fat i under fødslen. Det var et rigtig godt forløb, som, vigtigst af alt, fjernede min angst for at føde, men samtidig plantede en ny frygt – frygten for at ‘blive sat i gang’ – enten med stikpiller eller vedrop. Jeg har al respekt for Anja Bay hendes tilgang og metoder, og jeg anbefaler kurset til alle! Men jeg blev godt nok ræd for det vedrop der – hvad det kunstige hormon ikke kunne medføre af dårlige ting for mig, min fødsel og mit barn og hvad det naturlige hormon samtidig ikke kunne bidrage med af lyksagelig smertelindring og fremdrift til fødslen. Jeg tror også på, at det er bedst at kroppen selv klarer det, men min krop havde altså ikke forstået, at den skulle lave veer. Og retningslinjerne lyder, at man inden 24 timer fra vandafgang skal have født sit barn (dette betvivles, sikkert med rette, også flere steder, men jeg havde altså ikke lyst til at argumentere mod videnskaben og fulgte anbefalingen). Så kl. 8 fik jeg, med en lille knude i maven, vedrop og kl.12 den første ve. Derfra havde jeg veer nonstop indtil jeg var presseklar små 3 timer senere. Og her kommer de dårlige følger af de negative fødselshistorier nemlig ind i billedet. For dét, som nogle kalder ‘vestorm’, hvor veerne kommer lige i halen på hinanden og uden pauser, havde jeg fået fortalt, skulle være det værste i verden. Og det var det slet ikke. Jeg havde
jo ikke prøvet det før og havde intet at sammenligne med, men det var hvad det var – veer. Og veer gør ondt. Men, især fordi jeg ikke var bange og jeg havde forberedt mig, stod jeg det igennem og det var helt fint! Da jeg var 10 cm. åben stoppede mine veer og det vedrop, der var blevet afkoblet tidligere, fordi min krop med lidt starthjælp, alligevel havde fået øjnene op for, at vi nu var i fødsel, blev sat til igen. Efter 1,5 time, uden aldrig rigtig at opleve pressetrang, fik jeg alligevel bragt ham til verden. Hele tiden under kyndig vejlednig fra den jordemoder der fulgte mig fra vedroppet blev lagt til min dreng var målt og vejet. Det var hårdt arbejde og gjorde også rigtig ondt. Og igen: det var helt fint og ikke en dårlig oplevelse. Og efter fødslen skulle min 3. gradsbristning syeso: og det var helt fint. Ligesom helingen gik helt fint. Det gjorde også ondt og var upraktisk, men det var, omstændighederne taget i betragtning, ja: helt fint! Mit budskab er, at et lidt “uskønt” forløb med vedrop, ingen smertelindring, lang pressefase og en 3. gradsbristning, også kan være en god oplevelse. Min fødsel var en positiv oplevelse og jeg ser tilbage på den med stor glæde og stolthed og der kom et dejligt, raskt barn ud af det! Jeg synes det er vigtigt, at kvinder der står overfor en fødsel, ved at den ‘gode fødsel’ kan se ud på mange måder!