1 års Fødsels(dags)bobbel

Den negative fødselshistorie-kultur er dybt skadelig.

FullSizeRender

I smerte skal kvinder føde… Eller skal de?

Historien om de farlige og smertefulde fødsler er alle dage blevet spredt.

Fra Religionens myte om syndefaldet, hvor Adam og Eva spiste af det forbudte æbletræ og fik indsigt i nogle af livets grundvilkår, som at man skal dø, at man skal arbejde for at opretholde livet og at man skal føde i smerte, til historier fra nær og fjern, i medier eller blot fra omgangskredsen, familien og vennerne.

Fødsler har historisk været en meget farefuldt begivenhed, der før den medicinske indsigt berettigede til stor frygt og advarsel omkring fødsler og bevirkede, at kvinder måtte gå ind i oplevelsen med livet som indsats. Deres eget og/eller barnets.

Men selv i dag, hvor risikoen ved fødsler er minimal, er det stadig frygt og advarsel, der florerer og møder de gravide, når deres voksende mave begynder at vise, at det vil ende med en fødsel i nær fremtid. Hvor det førhen nok mere var den ultimative konsekvens, døden, man frygtede, er det i dag smerten, der fokuseres på. Fødslen skal ikke bare overleves, den skal gennemleves og overstås.

Den runde bule på maven er nærmest en invitation til en syndflod af erfaringer og dårlige oplevelser fra omverdenen, som man med gode intentioner forsøger at forberede den kommende fødende med ved at fortælle og advare om situationens mulige udfald.

Det er næsten kun de dårlige historier der i talesættes.

Det er den klassiske indsigt, der blandt andet henstilles til. Ingen skal kunne sige, at du ikke var advaret. Fødslens smerte skal ikke komme bag på os, den skal vi forvente og forholde os til på forhånd.

Du må heller ikke skuffes. Vi vil ikke lægge pres på den fødende i forhold til, at hun skal føde godt og få en god fødselsoplevelse, for vi ved jo, at det ikke er alle forundt.

Og den fødende vil ikke lægge pres på sig selv, for tænk hvis hun IKKE kan klare det godt, hvad så med skuffelserne.. Kan vi håndtere skuffelser ? Nej så er det nok bedre at passe på os selv og forvente det værste.

Og skulle hun være så naiv og tro, at hun vil klare det godt, må vi hellere lige sætte hendes forventninger i perspektiv og forberede hende på det uundgåelige nederlag.

De gode fødselshistorier holdes tilbage.

Hvis en i forsamlingen har født fantastisk og overkommeligt og vil dele sin oplevelse, bliver den gode historie ikke imødekommet. Det er som om den fornærmer de svære oplevelser, der sidder med rundt om bordet. Den underminerer jo den andens lidelser.. den underkender måske endda den andens værdi som kvinde og fødende.. nej så er det bedre at værne sig ved at holde sin historie for sig selv og lade kvinden gøre sig sine egne erfaringer.. -erfaringer der ledsages af de lovlige svære fødselshistorier.

Men de dårlige historier sætter spor.

De dårlige historier indprenter en både bevidst og dybere underbevidst forventning til fødslens karakter, som kan komme til udtryk både psykisk og fysisk.

Det bevidste aftryk er afhængigt af den enkeltes håndtering heraf, hvilke mestringsmekanismer og ressourcer har den fødende til at bearbejde og forholde sig til historier og virkelighedens udfordring. Kan hun bruge indsigten konstruktivt og til at forberede sig eller gør den hende kun bange og handlingslammet.

Det underbevidste aftryk kan have stor indirekte indflydelse på fødselsarbejdet idet prægningen i underbevidstheden sætter ind, når kvinden ikke længere er i kontrol over sine tanker.

Og har vi -omgivelserne fortalt underbevidstheden nok gange, at det er svært og umuligt og decideret farligt at føde, vil underbevidstheden tro på det som en reel virkelighed, så snart det får en snert af bekræftelse heraf, med det fysiske respons tilfølge, -angsthormoner, spænding og smerte sætter ind og overtager forløbet.

Med andre ord, så er den negative fødselshistorie og -kultur dybt skadelig og vil resultere i flere dårlige historier, idet det fysiske respons hindrer fødslens naturlige fremgang, med komplikationer og smerte til følge.

Det er en ond cirkel.

I Danmark har vi den seneste tid yderligere sat opmærksomhed på fødslers risiko.

Vi har måtte tale et alvorsord om fødsler for at skabe opmærksomhed på fødegangenes arbejdsforhold. Vi har måtte skære situationens alvor ud i pap for at pege på, at den sikkerhed vi tager for givet ikke er givet, hvis ikke vi passer på vores forhold.

Og det har skabt yderligere fokus på de dårlige oplevelser, smerten og faren og efterladt mange kommende fødende med en endnu større forventning om den svære fødselsoplevelse.

Meyermor ønsker at fremme den Gode Fødsel ved at sprede budskabet om de Gode Historier og deres gavn for fremtidens fødsler.

Budskabet om Fantastiske Fødsler. Livsbekræftende Fødsler. Empowering Fødsler.

Fødsler der giver afsæt til en God start på livet som familie. Der efterlader kvinder, par og familier med en følelse af uovertruffen samarbejde og styrke. Om fødsler der er mere end bare overlevelse,

Fødsler der er OPLEVELSE.

Fødsler der skal genleves og nydes og dyrkes.

Fødsler der skal deles…

Meyermor vil være portal for Den Gode Fødselshistorie. Ambassadør og talerør for de gode historier, der findes derude og for effekten af at blive ved at dele og lytte til de gode historier.

Så har du oplevet en fødsel, der var en fantastisk oplevelse er du velkommen til at genleve den ved at skrive historien og dele den gennem Meyermors platform.

Spread the word.

Igår skrev jeg om min egen fødsel og i de kommende dage vil jeg dele ud af flere gode fødselshistorier fra min vej.

 

Jeg har tidligere skrevet disse indlæg i kategorien.

Den Gode Fødsel bløder, de gravide er gidsler.

Opråb! Er din jordemoder FIT FOR FIGHT

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

39 kommentarer

  • Margrethe

    Jeg blev glad, da jeg læste om dit lille projekt, for jeg fik den fødsel, jeg var blevet advaret imod og på mange måder også frygtede, men det viste sig at være en rigtig god oplevelse alligevel! Jeg fødte for knap et år siden mit første barn 4 uger før termin – en dreng på 3700 g. Efter en lidt kompliceret graviditet med blødninger, lungemodner i låret og mange uger i sengen, gik vandet, forventeligt, før tid, spontant onsdag formiddag på specialekontoret. Efter jordemoderens undersøgelse på Riget blev jeg sendt
    hjem efter “tasken” – smørblød og 2 cm. åben og med let feber og derfor skulle jeg komme tilbage igen et par timer senere. Næste morgen vågnede jeg, efter en god nats søvn, i en hospitalsseng uden en eneste ve på CV’et! I min graviditet gik jeg til fødselsforberedelse hos Anja Bay med Smertefri Fødsel. Som så mange andre havde jeg ingen forventninger om en smertefri fødsel, men ønskede at være forberedt og have nogle konkrete værktøjer, jeg kunne tage fat i under fødslen. Det var et rigtig godt forløb, som, vigtigst af alt, fjernede min angst for at føde, men samtidig plantede en ny frygt – frygten for at ‘blive sat i gang’ – enten med stikpiller eller vedrop. Jeg har al respekt for Anja Bay hendes tilgang og metoder, og jeg anbefaler kurset til alle! Men jeg blev godt nok ræd for det vedrop der – hvad det kunstige hormon ikke kunne medføre af dårlige ting for mig, min fødsel og mit barn og hvad det naturlige hormon samtidig ikke kunne bidrage med af lyksagelig smertelindring og fremdrift til fødslen. Jeg tror også på, at det er bedst at kroppen selv klarer det, men min krop havde altså ikke forstået, at den skulle lave veer. Og retningslinjerne lyder, at man inden 24 timer fra vandafgang skal have født sit barn (dette betvivles, sikkert med rette, også flere steder, men jeg havde altså ikke lyst til at argumentere mod videnskaben og fulgte anbefalingen). Så kl. 8 fik jeg, med en lille knude i maven, vedrop og kl.12 den første ve. Derfra havde jeg veer nonstop indtil jeg var presseklar små 3 timer senere. Og her kommer de dårlige følger af de negative fødselshistorier nemlig ind i billedet. For dét, som nogle kalder ‘vestorm’, hvor veerne kommer lige i halen på hinanden og uden pauser, havde jeg fået fortalt, skulle være det værste i verden. Og det var det slet ikke. Jeg havde
    jo ikke prøvet det før og havde intet at sammenligne med, men det var hvad det var – veer. Og veer gør ondt. Men, især fordi jeg ikke var bange og jeg havde forberedt mig, stod jeg det igennem og det var helt fint! Da jeg var 10 cm. åben stoppede mine veer og det vedrop, der var blevet afkoblet tidligere, fordi min krop med lidt starthjælp, alligevel havde fået øjnene op for, at vi nu var i fødsel, blev sat til igen. Efter 1,5 time, uden aldrig rigtig at opleve pressetrang, fik jeg alligevel bragt ham til verden. Hele tiden under kyndig vejlednig fra den jordemoder der fulgte mig fra vedroppet blev lagt til min dreng var målt og vejet. Det var hårdt arbejde og gjorde også rigtig ondt. Og igen: det var helt fint og ikke en dårlig oplevelse. Og efter fødslen skulle min 3. gradsbristning syeso: og det var helt fint. Ligesom helingen gik helt fint. Det gjorde også ondt og var upraktisk, men det var, omstændighederne taget i betragtning, ja: helt fint! Mit budskab er, at et lidt “uskønt” forløb med vedrop, ingen smertelindring, lang pressefase og en 3. gradsbristning, også kan være en god oplevelse. Min fødsel var en positiv oplevelse og jeg ser tilbage på den med stor glæde og stolthed og der kom et dejligt, raskt barn ud af det! Jeg synes det er vigtigt, at kvinder der står overfor en fødsel, ved at den ‘gode fødsel’ kan se ud på mange måder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Det er en vigtig pointe Margrete. En fødsel behøver ikke være indbegrebet af naturlighed for at være god, men kan være et hav af forskellige veje. Tak for dit input!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Sikke en fantastisk idé med positive historier!
    Jeg fødte for 2. gang denne sommer. Min første fødsel endte med akut kejsersnit, og jeg havde fysisk meget ondt efter. Derfor var jeg opsat på at føde “normalt” denne gang.
    Jeg kom med i “kendt-jordemoder-ordning” i Holbæk, hvilket betød at vi havde den samme (søde, empatiske og fantastiske) jordemoder hele vejen igennem. Jeg havde også haft nogle gode samtaler til konsultationerne og fået talt første fødsels forløb igennem!
    Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville prøve at undgå smertelindring, hvis jeg kunne. Mest fordi jeg var bange for indgreb, og at mere skulle føre til mere (hvis I forstår).
    Jeg fik veer 4 uger før termin midt om natten, så jeg troede slet ikke på, at det var veer. Efter et par timer med murren, der kom og gik, gik det dog op for mig, hvad der var ved at ske, og vi ringede til jordemoderen og kørte afsted. Pga det tidligere kejsersnit skulle jeg ligge med overvågning hele fødslen. På fødestuen var der en rar atmosfære. Stille og roligt. Og med lattergas (min dejlige følgesvend!). Ved 12-tiden tog jordemoderen vandet, og jeg fik kort efter pressetrang. Der gik dog to timer inden vores baby blev født. Og vi kunne tage hjem samme dag, selvom det var “præmatur”.
    Jeg synes, det var fantastisk at føde. Sejt hvad ens krop kan – især hvis man stoler på den! Og selvom jeg ikke ønsker flere børn, så gad jeg godt føde igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Hvor er det flot kommet igen ovenpå akut kejsersnit! Helt fantastisk med kendt jordemoderordning.. – Det burde vi alle kunne vælge:-) Tak for din fine historie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Jeg fødte tvillinger den 24.10.14 og havde en FANTASTISK oplevelse. Jeg var ved at gå i fødsel allerede uge 30, men det lykkedes holde Frida & Alfred i maven indtil uge 36 hvor jeg blev sat i gang pga graviditetskløe. Det tog kun 9 timer fra vandet blev taget til de begge var født og på vej på neonatal. Jeg ved ikke hvad der gjorde min fødsel så god, men begge jordemødre sagde at det var fordi jeg var så rolig og stolede på min krop. Og det er faktisk også sådan jeg husker det. Jeg husker at jeg fokuserede på dybe vejrtrækninger og ellers bare på at følge min krops signaler. Nu skal det tilføjes at jeg grundet svær endometriose har haft et længere forløb i smertehåndtering hos en smerte psykolog, og det hjalp mig helt sikkert også i forhold til min tilgang til det at skulle føde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Tillykke Stinne med din gode tvillingefødsel. Det lyder spændende med smertehåndteringskursus hos en smertepsykolog. Det vil jeg gerne høre mere om hvis du har tid så skriv endelig evt. email eller pb på facebook. Kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celina

    Hvorfor er kun de gode historier velkommen?

    Kvinder der har en traumatisk fødselsoplevelse har måske i højere grad brug for at bearbejde den oplevelse det har været at føde. Det gøres ofte bedst ved at dele det med kvinder der har været igennem en fødsel.

    Det er da vores fineste opgave at hjælpe vores medmødre til at bearbejde det som kun vi forstår – det at føde et barn.

    Mit budskab ALLE historier er velkommen. At gøre den ene eller den anden måde at fortælle sin fødselsberetning på til den rigtige, må da i min optik være lige forkert..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Kære Celina, Jeg tror ikke du har forstået budskabet. De dårlige fødselsoplevelser skal selvfølgelig bearbejdes og have deres plads -i rette forum, men det er ikke formålet her. Budskabet er at vi kan få FÆRRE af de dårlige oplevelser at bearbejde ved at skåne de gravide for den negative prægning.
      Dårlige historier giver angst og angst er den værste fjende for fødslens naturlige fremgang. Jo mindre psykisk (underbevidst) modstand – jo bedre fødsler.
      Så Meyermor holder sig til at sprede læsernes gode oplevelser, -da målgruppen for dette er de kommende fødende.

      Ind i mellem vil jeg lave indlæg om bearbejdning af negative fødselsoplevelser og hvordan man kommer igen på sådan en omgang, men det vil så være en dybere bearbejdning og ikke bare en malet beskrivelse af en dårlig fødselsoplevelse.
      På den måde er det vel WIN WIN tænker jeg:-)

      Hvis du har en oplevelse du kunne tænke dig at få bearbejdet vil jeg gerne tage den op ved snarest lejlighed, så du er velkommen til at skrive PB til mig. Mange hilsner Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Abi Chetty

    Jeg fødte den 19.08.15 vores søn 11 dage før min terminsdato. Jeg vågnede ca 2.30 og havde lidt ondt i maven – det føltes som en lille omgang tynd mave. Men jeg kunne se at der var begyndt at komme lidt blod på toiletpapir et. Som førstegangsfødende vidste jeg ikke om smerterne i maven var veer eller om det var falsk alarm og om blodet var tegnblødninger som vidst nok kunne komme et par uger før fødslen. Smerterne tog til men ikke så de var uudholdelige. Jeg besluttede mig for at ringe til jordmoderen kl. 4 og hun syntes vi skulle køre på sygehuset og tjekke sagerne. Kl.5.30 var jeg allerede 10 cm åben og presseveerne kom ligesom badekarret var klar. Kl.7.09 var vores søn ude efter ca 1 times skubben. Selve fødslen gik ud over al forventning. 🙂 Og hurra for badekar. Kunne ikke forestille mig at have født på nogen anden måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Kære Abi -tak for du deler din dejlige historie. Og ja badekar rocks!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Jeg blev først klar over at fødslen af vores første datter havde været ekstrem kompliceret, da jeg ankom til fødestuen til fødslen af vores anden datter!
    Til fødslen af vores første fik jeg første igangsætningspille fredag D. 13, og hun er født onsdag D. 18!!! Men det er ikke vigtigt!!! Det vigtige er – jeg havde en fantastisk oplevelse!
    Når jeg er blevet spurgt til min første fødsel plejer jeg at sige “forløbet er ligegyldigt – det største “high” er babys første skrig!”
    Min igangsætning kunne formegentlig have været kortere, men mit ønske om at føde SELV var så stort, så hospitalet vred og bøjede alle anbefalinger, for at følge mit største ønske!
    Til sidst gik det dog ikke længere, og en jordmoder (jeg husker stadig navnet med stor glæde i hjertet) tog beslutningen, jeg ikke selv orkede/kunne finde ud af at tage: kejsersnit!
    Den smukkeste og sundeste lille pige kom til verden til sang på en stue der boblede af glæde! Hun blev lagt i armene på en frisk far (der havde fået 5 timers søvn) og scorede top karakterer i både apgar score og tisse evne.
    Mit efterforløb var præget af hygge og ekstra dage på hospitalet, da jeg jo havde fået kejsersnit!
    Heldigvis er jeg velsignet med en fantastisk respons på smertestillende, så efter 5 dage på panodil, var jeg klar til at gå tur rundt om søerne med den smukkeste nyfødte pige set i 2009!
    Det skal lige siges at jeg fødte HELT uden smerte (jeg kunne ikke få veer)!
    Det der er pudsigt er, jeg ved anden fødsel blev mødt på fødestuen af tre jordemødre der fortalte at de var tilknyttet mig, da jeg jo var kendt med et meget kompliceret fødselsforløb(?!?) Tænk hvis de havde spurgt mig i graviditetsforløbet om hvordan jeg havde oplevet min første fødsel!?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Kære Anne-Sofie DIN egen version i hovedet er mange gange den der gør udslaget for om en fødsel er god eller dårlig. Vi jordemødre kan nogle gange stå med det vi synes er fantastiske fødsler og så viser det sig at kvinden/parret har en hel anden opfattelse OG omvendt gør sig også gældende… Det er hvordan DU er i stand til at skrive den Gode fødsel hen af vejen der gør det. SÅ tillykke med din oplevelse <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvis jeg gerne vil dele en fantastisk fødselshistorie er det så bare her i kommentarfeltet jeg gør det? Mega fedt opråb

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Kære Marie, du er velkommen til at skrive her i kommentarerne, på facebook direkte til en “moderlinket” eller sende en Pb/email direkte til mig med et par billeder du føler hører til historien, så udgiver jeg løbende de gode historier og giver dem en jordemoder-kommentar med på vejen:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg fødte en lille pige i efteråret 2014 på Hvidovre. Vandet gik ved midnat jeg fik veer to timer senere og hun kom først ud kl 20 dagen efter – men det var en vildt god oplevelse! Jeg havde ikke taget nogen beslutning om smertestillende på forhånd, men endte med ikke at få noget noget. Det kan være skræmmende fordi man ikke har nogen fornemmelse af hvad der skal ske – man har bare hørt at det er frygteligt og fantastisk. Jeg havde forberedt mig rigtig meget (læst fødselsberetninger – kun positive! og lavet fødselsforb. yoga) – og det hjalp mig helt vildt! At slappe af når man har ondt kan være svært hvis man ikke har øvet sig. Jeg fik ikke sovet hele natten, og ventede en lille time på at blive undersøgt da jeg kom ind. Da jeg kom ind på hospitalet hørte jeg en fødende kvinde der slet ikke kunne samle sig om det hun skulle, jordemoderen var virkelig på arbejde! Det var lidt skræmmende at høre på men det var betryggende at tænke på at jeg havde nogle konkrete teknikker at støtte mig til. For mig gav det ingen mening at skrige og råbe – men at koncentrere mig og kun tale når det var højst nødvendigt. Det er jo helt forskelligt hvad man har brug for. for nogle er det konstruktivt at give lyd men for mig var det unødvendig brug af energi! Jeg havde en super god ung jordemoder der (desværre for hende – heldigvis for mig) havde dobbeltvagt så hun var ved min side i de ti timer jeg var på fødestuen. Hun var god til at fornemme hvornår jeg havde brug for hende, uden at “forstyrre” mig. Det var en stor oplevelse at føde, og det er svært at forklare til én der ikke har prøvet det. For ja selvfølgelig gør det ondt, men jeg synes det var en smerte jeg kunne arbejde med, og når jeg taler med kvinder der ikke har født prøver jeg altid at fx fokusere på måden smerten starter stille – tager til – og løjer af. Så man har lige et øjeblik til at forbedrede sig og slappe af. Den slags konstruktive råd savnede jeg inden jeg skulle føde, for det er da det eneste man kan bruge til noget! jeg havde selv en ærgelig oplevelse med en der lige hev mig til side en uge før jeg havde termin og lige skulle fortælle mig alle muligt nederen ting om sin fødsel. Super dårlig stil.. Jeg havde selv et stort behov for at tale om min fødsel bagefter, og vi taler stadig tit om det herhjemme. Man skal bare tale med nogen der kan forstå dobbeltheden i de følelser man har omkring en fødsel, ellers lyder det for voldsomt.
    For mig var forberedelse nøglen, og det gav mig også ro inden fødslen. Forbered dig, sig hvad du har brug for og følg med – din krop har styr på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Kære Maria – tak for din gode historie og dine gode råd!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg havde en skide go’ fødsel med det lille menneske, der i skrivende stund sover henover min mave. Jeg vågnede kl. 4.15 på dag 40+1. Vågnede ofte tidligt i slutningen, så det var først et kvarter senere, da det pludseligt strammede i underlivet, at det gik op for mig, at noget var under opsejling. For det var ikke som de plukkeveer, jeg var blevet vant til. Noget var anderledes. Og da de blev ved med at komme hver 20. minut, erkendte jeg at vi var i gang. Det var ikke slemt i starten, men det var spændende, så jeg stod op og ventede på at min kæreste skulle vågne – en af kunne ligeså godt være lidt udhvilet.
    Han vågnede og vi var spændte, skrev minuttal ned og hyggede os, så godt man nu kan med begyndende veer. Over middag blev det værre og jeg orkede ikke mere at sy baby-sengetøj. Lige så langsomt trappede det op og omkring 16-17 tiden var det ikke for sjov mere. Veerne gjorde mega naller og kom hyppigere. Omkring kl. 19.30-ish syntes vi endelig, at det måtte være tid at ringe til Riget – som ikke havde plads! Hmm, omvisitering var ikke en mulighed, syntes jeg, så vi ventede lidt endnu. En halv time senere kravlede jeg rundt på badeværelset med 4 veer i løbet af 10 minutter og havde pressetrang. Vi fik lov at komme ind.
    Afsted mod Riget, hvor vi ankom kl. 21. Jeg var 8 cm åben og kunne gå direkte på fødestue. En time senere kom vandafgang af sig selv og ca. en time efter det kom min datter efter en pressefase på 40 minutter. Jeg fik ingen smertelindring, lavement eller vedrop, og er både stolt og glad over dette (må man det?), som førstegangsfødende. Det tog 19 timer, gjorde ondt(!), men det var spændende og livsbekræftende og jeg ville gøre det igen uden at tøve!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Fantastisk Tine ! Du kan i den grad være stolt og råbe din fødsel ud til alle der har lyst at lytte!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Jeg var super angst for fødslen nærmest før jeg blev gravid, men jeg var ærlig om det (og en anelse insisterende) overfor min jordemoder allerede ved første konsultation. Hun henviste mig til en coach, som jeg gik hos helt frem til fødslen. Jeg tror i høj grad alle de dårlige historier havde en aktie i min angst, så jeg vil meget gerne være med til at sprede budskabet om den gode fødsel.
    I mit coach forløb fik jeg lov til at stille alle de spørgsmål jeg havde behov for. Det handlede for mig rigtigt meget om at høre om, hvad der skulle ske hvis noget gik galt. Det gav mig enorm ro at kende alle aspekterne af en fødsel, og sammen med god fødselsforberedelse, hvor vi øvede, hvordan man kunne bruge åndedrættet til at holde smerterne ud og arbejdede med at tænke på veer som konstruktive, så gav det mig en stor tryghed.
    Min fødsel blev en rigtigt god oplevelse – til trods for at mit succeskriterie havde været bare at slippe igennem uden alt for store traumer. Det tog 13 t fra første ve til han var ude. Jeg bristede minimalt, fik en epidural som var en enorm hjælp, og formåede at bevare roen og føle mig tryg hele vejen igennem, på trods af at der var tykt, grønt fostervand, hvilket jo ikke er så godt. Selvfølgelig gør det ondt at føde, men jeg har helt ærligt prøvet ting, der er værre, og jeg er 100% klar på at gøre det igen (det var jeg faktisk med det samme bagefter).
    Jeg har lært, at en fødsel ikke er noget at frygte men også at god forberedelse er guld værd. Jeg fik også en dejlig snak med min fødejordemoder et par måneder bagefter, hvor jeg fik styr på alle de detaljer, som jeg ikke kunne huske.
    Til sidst vil jeg bare sige, at man naturligvis ikke skal underkende alle dem, som kommer ud af det med en rigtigt dårlig oplevelse. Der kan være alle mulige grunde til, at man føler sig traumatiseret, og det behøves ikke nødvendigvis være noget, der kan udlægges i rædselshistorier. Ofte tror jeg ligeså meget, det handler om, at man har følt sig utryg, uforberedt og måske endda chokeret over end egen reaktion. Alt sammen noget som de dårlige historier nok heller ikke hjælper på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Virkelige gode pointer og også en super historie! Du er blevet taget seriøst og har også taget dig selv seriøst! Meyermor er stolt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Umiddelbart var min fødsel nokbikke som folk ville synes var ‘perfekt’ – det var absolut ikke noget holistisk vandfødsel, hvalmusik eller lignende..

    Min fødsel blev sat i gang 38+0 pga. leverbetinget graviditetskløe. Det tog en til tid for at få gang i veerne, og da vi var på jordemoder nr 5, kom der vestimulerende drop i spil.. så skal jeg filme love for at der kom skub i sagerne.. babyens hjertelyd var lidt tvivlsom og det blev taget blodprøve fra ham.. jordemoderen valgte at lave et klip og så kom verdens dejligste baby ud til os!

    Jeg havde en GOD fødsel! Jeg følte mig hele tiden tryg og tilpas (så vidt muligt under en fødsel) – og jeg GLÆDER mig til at prøve det igen engang. Det er ultimativt den fedeste oplevelse jeg nogensinde har haft – så selvom det muligvis ville blive klassificeres som en ‘vanskelig’ fødsel var den alligevel GOD 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Fantastisk Julie! JA hvor tit er det lige at vi får mulighed for at opleve så store livsbegivenheder?? Dejligt du har følt dig tryg hele vejen igennem!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja Tangsgaard

    Den 14. september 2014 klokken lidt i ti om aftenen gik mit vand hjemme i stuen, da jeg var på vej i seng. Jeg var meget spændt for nu skulle det endelig ske. Vores første barn skulle til verden. Jeg kontaktede Rigshospitalet, der sagde, at hvis der kom mere væske i den næste times tid, så var det ikke urin… Jeg skulle ringe tilbage kl. 23. Der kom en del mere væske den næste time og kl. 22.10 begyndte veerne så småt. Der var aldrig mere end 3 1/2 minut mellem dem. Kl. 23 kontaktede jeg igen fødegangen, der anbefalede at jeg prøvede på at hvile mig, da jeg ville få brug for alle mine kræfter. En fødsel for en førstegangsfødende tager jo lang tid… Jeg skulle bare ringe når/hvis jeg ikke længere kunne klare det hjemme. Min kæreste og jeg krøb til køjs. Jeg klarede veerne selv, da han om formiddagen havde løbet Copenhagen Half Marathon og derfor var træt. Kl. 02.30 blev veerne dog for meget for mig og vi ringede til Rigshospitalet og fik lov til at komme derind med det samme.
    I modtagelsen blev vi mødt af en jordemoder samt en studerende. De målte veerne og holdt lidt øje med mig. Lidt i fire ville de lige se hvor udvidet jeg var, og de kunne konstaterer at jeg havde åbnet mig ti centimeter og var klar til fødegangen. Min kæreste hjalp mig derover, hvor vi endnu engang blev mødt af en sød og overskudsagtig jordemoder samt en studerende. De blev hos os hele tiden indtil kl. 7 om morgenen hvor der var vagtskifte. De gav mig vestimulerende drop, da de syntes at det hele var gået lidt i stå. Kl. 7 kom den nye jordemoder samt en lægestuderende der skulle overvære en fødsel i forbindelse med sit studie. Alt gik godt og kl. 9.15 måtte jeg presse. Ved tredje presseve fik jeg dig presset lidt for meget og ud kom en baby. Jeg glemte den der pause mellem hoved og krop. Og jeg hørte ikke at jordemoderen sagde at jeg skulle stoppe. Det fik jo lige så godt… Ud kom verdens dejligste pige.

    Jeg havde et helt fantastisk fødselsforløb på Rigshospitalet. Min kæreste var sød, jeg havde overskud til at snakke og joke lidt. Lattergassen fik mig til ikke at tænke på veerne. Den lægestuderende der ikke turde føde, ville nu gerne have børn, da hun så hvor sej jeg var til at føde.

    Det eneste negative var, at da jeg fødte min datter i er pres og ikke to, så revnede jeg en smule, så jeg måtte sys sammen. Men efter 14 dage var stingene væk og jeg havde ingen bivirkninger ved det.

    Mentalt var jeg klar til at føde med det samme bagefter og det er jeg stadig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Flot Førstegangsfødsel Maja – kan godt forstå du glæder dig til en evt næste gang!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • jæj. Et super godt indlæg. Glæder mig til at følge med og høre alle de dejlige fødselsberetninger.
    stort kram L

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Og din egen ikke mindst! den er så godt skrevet! -glæder mig til at udgive den!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har født for blot 2 måneder siden, og hvis jeg blev garanteret sådan en fødsel igen, så fjorde eg det gerne allerede igen
    Vandet fik kl 5 om morgenen og vi aftalte med fødegangen at komme til kontrol ved 9-10 tiden. Kl 10 var jeg to cm åben og havde en smule veer, men absolut ikke slemme. Vi blev tilbudt at se tiden an eller sætte skub i det enten ved hjælp af vestimulerende eller ved hjælp af oral pille, som skulle forkorte livmoderhalsen. Vi valgte at give det lidt tid og tog hjem for at sove til middag og få frokost. vi skulle komme tilbage kl 15. Kl 14 valgte vi at gå en tur, da det kan sætte gang i processen Og det må man sige det gjorde. Vi mødte igen på fødegangen og jeg var stadig 2 cm åben. Kl 18 blev vi sendt på patienthotellet efter jeg havde taget pillen. Mellem 18-19.30 lå jeg og arbejdede med veerne som havde taget til, men stadig ikke noget uudholdeligt. Veerne var nu regelmæssige, så vi ringede op, men de sagde at da jeg stadig kunne snakke mellem og under veerne, så var de ikke stærke nok. Vi skulle tage et bad som igen skulle fremme fødslen. Og puha. Det var her at jeg kunne mærke at veerne for alvor tog til. 20.50 var jeg ikke længere tryg ved at være på hotellet, så vi ringede op og de bad os komme. Jeg måtte køres i kørestol da veerne kom hurtigt efter hinanden. Kl 21.35 var vi på fødegangen og vi blev tilset. Kl 21.45 var jeg 6 cm åben, som var lidt en overraskelse for jordmoderen. Efter blot et kvarter får jeg pressefornemmelse, så hun tjekker mig igen. Jeg er nu 10 cm åben, så jeg har altså åbnet mig 4 cm på blot 15 minutter, hvilket er meget usædvanlig for en førstegangsfødende. Kl 22.00 gik fødslen igang og ja det gjorde da ondt. Jeg fik intet andet en tre sug af lattergas og 5 pres og bum så var han ude. Jeg var hverken ved at dø eller give op, og det var simpelthen den bedste følelse nogensinde. Det gjorde absolut ikke så ondt som jeg havde fået fortalt. Som sagt jeg gjorde det allerede igen, hvis jeg vidste med garanti at det blev sådan en fødsel igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Hvor lyder det også som en dejlig oplevelse! Tillykke med den og jeres søn:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Det er sjovt, du skriver, at det kun er de dårlige historier, der bliver delt. Min oplevelse er nemlig stik modsat! Jeg syntes kun, mine jordemødre fokuserede på “det gode”. Og jeg ville virkelig ønske, hun også havde fortalt om alt det andet! Fx at jeg, når jeg blev sat i gang, ikke kunne bruge vand som smertelindring, som vi ellers havde snakket om! Jeg tror, jeg kunne have haft en meget bedre fødselsoplevelse, hvor jeg havde følt mig meget mindre som en fiasko, hvis vi ikke kun havde snakket om, hvordan det kunne gå i de gode tilfælde!
    Jeg er helt enig i, at man ikke skal skræmme nogen, men jeg fortæller tit gravide (hvis de vil høre om det) at man kan have mange ønsker og drømme om fødslen, men at det i de fleste tilfælde går anderledes, fordi man bare ikke kan planlægge noget som helst! Og det ville jeg selv virkelig gerne have været mere bevidst om, for jeg fik på ingen måde en drømmefødsel, og jeg følte længe at det var min egen skyld – hvilket jeg godt nu er klar over det ikke er!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Kære Sarah jeg tror også det er vigtigt at være forberedt på alt det hårde en fødsel kan medbringe, men ikke gennem skrækhistorier, mere konstruktiv indsigt i fødselsmekanismen. Jeg er overrasket over at din jordemoder har haft tid til overhovedet at tale med dig om mulige fødselsudfald.. og ja det er da med til at skuffe dig at fokus kun blev sat på alt det gode. For mig ligger en god fødsel i at man træffer de rigtige valg til den vej fødslen tager… Og måske var det vigtigere i din situation at blive sat igang og så må man arbejde videre med det udgangspunkt derfra. Så snart man begynder på indgreb indskrænkes de naturlige muligheder og så kommer den medicinske vej mere til sin ret. Feks kan epiduraler så være med til at skabe gode fødsler. Selvom de nu heller ikke altid er ren lykke. Er du blevet til budt en efterfødselssamtale? Min første fødsel var også et kæmpe nederlag og jeg blev faktisk skældt ud hen mod slutningen.. det var ved at ende med en efterfødselsreaktion men efterfødselssamtalen var med til at give mig forståelse for min komplicerede fødsel og at jeg gjorde det bedste jeg kunne… Tak for dit input 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Jeg havde også en samtale efterfølgende. Men selvom jeg fik stor ros, fordi jeg havde været så god til at lytte og “gøre som der blev sagt”, så følte jeg det stadig som et kæmpe nederlag jeg var skuffet over mig selv, og vred over at jeg og ikke mindst min søn skulle igennem så meget! Jeg tror, jeg havde en lille efterfødsels reaktion, som jeg ikke fik gjort noget ved, men som kom op til overfladen da jeg også med min datter har været igennem rigtig meget, da hun blev født med en kronisk sygdom. Det har krævet hårdt arbejde at acceptere, at begge mine børn skal igennem så meget! Jeg arbejder stadig med at acceptere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg fik den dejligste datter i sep 2015 efter en super kort fødsel uden komplikationer og bristninger.
    Det startede med at vandet gik kl 16 – få plukkeveer, der ikke var specielt smertefulde – var 1 cm åben ved ankomst på hospitalet en time senere og fik en hindeløsning.
    Blev sendt ud for at gå en tur, hvor veerne begyndt og hurtigt tog til, så jeg havde veer hver 4.-5. minut inden gåturen på 30-40 min var ovre
    Kom tilbage til hospitalet 20.15, hvor jeg (tilsyneladende) havde kraftige veer (hvad ved jeg som førstegangsfødende?) 🙂
    5 cm åben og der var ingen plads til mig på hverken akutmodtagelsen eller fødegangen..
    Så manden og jeg fik en varmepude og et ultralyds undersøgelsesrum, hvor vi var alene med mine kraftige veer frem til 20.50, hvor jeg kunne mærke et kæmpe pres ned-og bagtil.
    Fik tilkaldt en jordemoder, som fik kørt mig på en reservefødestue i mangel af bedre, og efter at have været alene igen i 5-10 min (denne gang med lattergas! <3) så kom en jordemoder og hjalp mig igennem processen, hvor babyen kom ned igennem bækkenet og pressefasen.
    Kl 21.27 ankom en perfekt apgar score 10 bebs ud med skrig og skrål -og masser af hår!
    5,5t efter vandgang og 2,5t med smerter – så er jeg klar til at føde igen og igen! – hvis det dog ikke var for de 9 mdr's graviditet, der går forud for fødslen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Hold nu op der var fart på dig Pia! Den klarede I da lige selv. Det kan også være en super stærk følelse! Tillykke med den og bebsen:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] går faldt jeg over Meyer Mors indlæg, hvor hun skrev om kvinders tendens til at fortælle hinanden om de grimme […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Hej Theresa, ja hvor er det dog ærgerligt at man som gravid skal lægge ører til så mange dårlige historier! Tak for du vil være med til at sprede budskabet om de gode oplevelser!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HALLELUJAH!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      haha -har fruen fået lidt for mange dårlige historier? Glæder mig til at du selv kan skrive din fantastiske fødselshistorie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Høst

    Hejsa.
    Så sandt som det er sagt!!

    En lille historie om mine tre gode fødsler.

    Jeg var 25 da jeg blev gravid med mit første barn – en graviditet som forløb let, smertefrit og uden de store gener. Baby havde dog valgt at ligge således, at han trykkede på nogen nerver som gav mig synsforstyrrelser flere gange dagligt, men ikke mere end at jeg kunne ride mine heste helt frem til 6-7 måned.
    Havde et udemærket jordmoder-forløb på Slagelse sygehus.
    Følte mig godt klædt på til fødslen via fødselsgymnastik, forberedelse og hvad jeg ellers, som nok typisk førstegangsgravid, kunne opstøve.
    Vil dog tilføje, at jeg meget bevidst, ikke ville høre om historier om fødsler, hverken de gode eller de dårlige, fra min tætte omgangskreds – tror det var min måde at distancere mig lidt fra det der egentlig skulle ske på et givent tidspunkt;).
    Når men….. Terminsdatoen oprandt og jeg fik (sgu) veer.
    Babys far var taget på arbejde tiiiidligt, så kl 8-9 ringede jeg for at sige han godt kunne komme retur.
    Fik ordnet alt det praktiske med pasning af heste og hunde, nussede lidt rundt og pakkede, gik i bad osv, mens veerne blev mere og mere intense.
    Ca kl 17 tog vi afsted – pænt heftige veer nu – heldigvis har jeg en god evne til at kunne “lukke mig inde” – bare lukke alt andet ude – bare arbejde, finde ud af hvad der lige hjælper mig.
    Var 4-5 cm åben da jeg efter clux(??) blev undersøgt. Et stort badekar blev fyldt med dejligt varmt vand -det var himlen at komme derop. Smerten og trykket over lænden aftog og jeg kunne koncentrere mig om at trække vejret på en god måde.
    Jordemoderen var inde et par gange, lo lidt af os, da vi hver især var i hver vores verden, mig i badet og far igang med en bog.
    Omkring kl 20 måtte jeg op, veerne var meget intensive nu, var ca 8-9 cm åben. Den næste time gik både hurtigt og langsomt. Det gjorde ondt – ville gerne have det overstået. Havde en super god hjælp i jordemoderen, som formåede at få mig til at blive ved med at fokusere på min vejrtrækning – og for sytten da det hjalp.
    Lidt over 21 begynder jeg at mærke forskel. Skal pludselig presse og det SKULLE jeg bare og så kunne jordemoderen altså sige hvad hun ville!!!
    11 min presseveer. Kl 21.21 lå den lækreste lille marcipangris på min mave.
    Min skønne søn Victor som idag er næsten 10 år og sidenhen er blevet storebror til Emil på 7 år og Clara på lige knapt 6 måneder.
    Alle tre fødsler har hver for sig været specielle og gode.
    Det har gjort ondt, men ikke “forskrækkende” ondt.
    Alt dette, mener jeg, pga et godt forberedelses-forløb, en (håber jeg) rimelig fornuftig tilgang til tingene og selvfølgelig nogle super gode og skønne jordmødre som har været med til at tage imod mine skønne børn.
    Slutteligt vil jeg kort fortælle om Holbæk. De har den såkaldte “kend din jordmoder-ordning” – hvilket jeg oplevede som en meget betryggende ting.
    Jeg vidste hvem jeg snakkede med hvis/når jeg ringede med et spørgsmål/bekymring, jeg vidste hvem jeg skulle op til under mine tjek og jeg vidste hvem der skulle være med til fødslen af Clara. Det var virkelig meget betryggende og må sige, at søde jordmoder Lotte gjorde Claras entre til verden og min SIDSTE fødsel uforglemmelig på den totalt fede måde❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      kære Line Hvor lyder det også bare som en dejlig oplevelse! Og hvis det var din første fødsel kan jeg da kun forestille mig at de andre gik ligeså skønt! Og ja Forberedelse, kendt jordemoder og støtte under fødslen er alfa og omega! Den sidste fødsel der, skal vi ikkelige høre om den også? eller begge;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 års Fødsels(dags)bobbel